10 ting du ikke vidste om VM-slutrunden i Spanien 1982


10. Spanien var vært i 1982, og her gik man fra 16 til 24 hold i slutrunden (et antal, der igen blev ændret ved slutrunden i USA i '94). Efter det indledende gruppespil skulle der igen spilles i grupper ligesom i de to slutrunder, der var gået forud. I '82 genindførte man dog semifinalerne.

9. Der var dømt chokresultat fra start, da de forsvarende verdensmestre fra Argentina med en purung Maradona i truppen tabte mod Belgien i Barcelona takket være et mål af Vandenbergh.

8. I gruppekampen mellem Frankrig og Kuwait var franskmændende allerede foran 3-1, da Giresse satte 4-1-målet ind. Sheik Abdul Al Yaber Fahad Al Sabah fik nok og vadede ind på banen for at brokke sig til den sovjetiske dommer Stupar, da han mente, at målet burde annulleres. Efter et stykke tid med diskussion og skænderi fik sheiken ret, og målet blev annulleret. Frankrig vandt dog alligevel 4-1. Sheiken døde i 1991 efter Saddam Husseins invasion af Kuwait i den Første Golfkrig.

7. I Argentinas og Belgiens gruppe slog Ungarn El Salvador i Elche med det utrolige resultat 10-1. Aldrig før eller siden har et hold scoret ligeså mange mål i en VM-kamp.

6. Fire år tidligere blev der kæmpet hårdt om pointene, men det, der skete i Gijon den 25. juni 1982, var ikke smukt. Dagen før havde Algeriet besejret Chile 3-2, hvilket betød, at Derwalls Vesttyskland blot skulle vinde med ét mål for at gå videre sammen med Østrig og eliminere nordafrikanerne. Hrubesch scorede efter 11 minutter, og så skete der ingenting i resten af kampen. De to hold spillede ganske enkelt ikke; kun Walter Schachner - dengang angriber i Cesena - protesterede mod planen, men uden held. Vesttyskland gik videre sammen med Østrig, og de spanske aviser døbte opgøret "El Anschluss di Gijon". Efter den kamp besluttede Fifa sig for at lade alle de sidste gruppekampe spille på samme tidspunkt fremover.

5. Italien og træner Bearzot kom meget skidt fra start ved denne slutrunde. Tre gange uafgjort mod Polen (0-0), Peru (1-1) og Cameroun (1-1) var dog nok for italienerne, der havde en bedre målscore end afrikanerne. Aviserne kritiserede italienerne hårdt, og dermed begyndte den presseboykot, der varede helt til finalen.

4. I den næste gruppefase ændrede alt sig for Gli Azzurri. Der så ikke umiddelbart ud til at være meget håb for italienerne, der endte i en minigruppe med Brasilien og Argentina, men Italien slog først Argentina 2-1, før Paolo Rossi stemplede ind i turneringen mod Brasilien med et hattrick. 3-2 vandt Italien, og gulddrømmene voksede.

3. Semifinalen i Sevilla mellem Vesttyskland og Frankrig var den smukkeste og mest intense ved dette VM. 1-1 var stillingen efter 90 minutter, men i den forlængede spilletid kom tyskerne bagud 1-3. Tyskland er som bekendt ikke et hold, der giver op, og takket være mål fra Rummenigge og Fischer udlignede tyskerne. Ud over det tyske comeback vil kampen dog blive husket for den meget slemme svinestreg, som den tyske målmand, Harald Schumacher, begik på franske Patrick Battiston, der måtte udgå med hjernerystelse, mens tyskeren stod ved sit målfelt og så ud, som om intet var sket.

2. I finalen i Madrid, var Italien favorit efter at have slået Polen i semifinalen takket være to mål yderligere af Rossi - også fordi vesttyskerne var udmattede efter maratondysten mod Frankrig. I første halvleg brændte Cabrini et straffespark, og de mørke skyer begyndte at trænge frem på himlen over Madrid. Efter pausen sørgede Rossi (naturligvis) for at åbne ballet, inden Tardelli og Altobelli cementerede 3-1-sejren og gjorde Italien til verdensmester for tredje gang.

1. Paolo Rossi blev topscorer med seks kasser og vandt den gyldne støvle (efterfølgende vandt han også Ballon d'Or). En anden VM-profil var dog Roma-fløjen Bruno Conti, der blev kåret som turneringens bedste spiller.

Her er 10 ting, du ikke vidste om VM-slutrunden i 1978!