De fem bedste England-sejre på det nye Wembley


Det er ikke få, der med længsel tænker tilbage på det gamle Wembley. Men det nye stadionanlæg, som åbnede dørene i 2007, har allerede dannet rammerne om en række mindeværdige England-triumfer.

Nu hvor England forbereder sig på at byde Ukraine velkommen til fodboldens hjem tirsdag aften, har vi valgt fem af de bedste sejre på Nye Wembley:


5. England 4 Slovakiet 0, 28. marts, 2009

Det var blot en venskabskamp, men Fabio Capellos nykonstruerede start-11'er skilte slovakerne ad i forberedelserne frem mod VM-kvalen. Selv Emile Heskey scorede, hvilket må have chokeret slovakkerne så meget, at England derefter fik lov til at score yderligere tre gange.

4. England 4 Bulgarien 0, 3. september 2010

Jermaine Defoe noterede sig for et hattrick (ja, det er ikke løgn), da England gjorde kort proces med Berbatov & Co. (Berbatov var dog ikke med i truppen) på vej mod EM 2012.

Klik på billedet for at se højdepunkter fra Englands 4-0-sejr over Bulgarien.

3. England 1 Spanien 0, 12. november 2011

Et Frank Lampard-hovedstødsmål i november 2011 var nok til at slå de regerende europa- og verdensmestre Spanien. Meget forvirring fulgte i tiden efter.

2. England 3 Rusland 0, 12. september 2007

Før Niko Kranjcar og Scott Carson satte en stopper for Englands EM-drøm i 2008, havde The Three Lions givet Rusland stryg efter alle kunstens regler. Det samme russiske hold nåede til semifinalerne i EM, mens de engelske spillere måtte følge kampene fra sofarækkerne. Eller fra en bar på Ibiza.

1. England 5 Kroatien 1, 9. september 2009

Ikke længe efter at Kroatien havde punkteret Englands EM-drøm, fik hjemmeholdet sin søde hævn. På den mest spektakulære måde vandt England 5-1 og sikrede sig dermed en plads til VM i Sydafrika. Det var i samme kvalifikationsturnering, at England vandt 4-1 i Zagreb efter et hattrick af Theo Walcott.