De fem mest mindeværdige øjeblikke fra VM's Dag 1


1. Dagens kendis-kovending

Vi befandt os i en tilstand af håbløshed tirsdag, da den triste nyhed kom ud: "Desværre vil Jennifer Lopez ikke deltage ved årets VM-åbningsceremoni", lød det fra hendes repræsentanter. Hvad skulle vi gøre uden den hofterystende superstjerne ved sutrundens åbningstamtam? Men efter en dramatisk kovending gik åbningsceremonien i gang, og J-Lo stjal scenen.

 2. Dagens nationalsangsforlængelse

 Hele verden kiggede med i spænding, og spillerne leverede varen. Ja, hver eneste brasilianske spiller sang højt og stolt, da de familiære toner af Hino Nacional Brasileiro lød. Hvad der var endnu mere bemærkelsesværdigt, var tilhængernes sang på Itaquerão-stadionet, der fortsatte med to vers yderligere. Bare fordi de kunne, formoder vi.

 3. Dagens frisurerelaterede suk

Chokerende billeder cirkulerede torsdag på Twitter. De viste vor allesammens Sideshow Bob-lookalike med en meget mindre sjov, meget mindre original, meget mindre genkendelig trimmet frisure. Heldigvis kunne alverdens fodboldfrisure-connaisseurs trække vejret roligt igen, da Brasiliens midterforsvarer dukkede op til åbningskampen med intakt krøllet garn. Pyha!

4. Dagens mand i skysovs

Det var måske ikke det reneste spark i hans karriere, men da Neymar udlignede i det 28. minut, viste Brasiliens nummer 10, at han kan præstere, når der virkelig er brug for ham. Dermed understregede han sin status som Brasiliens talisman og viftede noget af den kritik, som han har hørt på siden sin ankomst i Barcelona sidste sommer, væk. Neymar voksede, efterhånden som kampen udviklede sig. Han løb meget og skabte store problemer for kroaterne. Det er sjældent, at én eneste spiller gør forskellen mellem to hold på dette niveau, men det var lige, hvad den 22-årige gjorde torsdag aften.

5. Dagens tåhyler

Den kom sent, men på et tidspunkt, hvor Brasilien var under pres. Chelseas Oscar fulgte i fodsporene på Romario og Ronaldo, da han med knivskarp effektivitet benyttede sig af den ofte udskældte tåhyler.

 

Hvad lærte vi af åbningskampen mellem Brasilien og Kroatien? Her er vores fem bud!