Ed Malyons sikre spil: Uruguay sætter tingene på plads i Bolivia



Uruguay blev nummer tre ved det seneste VM og burde dermed være en af favoritterne ved det kommende VM i Brasilien i 2014. Men La Celeste har haft problemer i år og er ikke engang sikre på at kvalificere sig. Oscar Washington Tabarez' mandskab er gået fra at have vundet 11 ud af sine 16 kampe i 2011 til blot at vinde en enkelt kamp ud af otte i år.

To af holdets vigtigste og mest stabile spillere over de seneste 10 år har været Diego Lugano og Diego Forlán, hvis form uomtvisteligt er for nedadgående. Andre af holdets veteraner såsom Diego Perez og Egidio Arevalo Rios er heller ikke ved samme styrke som i 2010, men på grund af landets lille indbyggertal er der få erstatninger at tage af.

U23-holdet, der tog til OL i London denne sommer, blev slået ud i første runde og lignede et hold, som manglede kvalitet i forhold til nogle af rivalerne. Eftersom der ikke rigtig er nogen, der lægger pres på start-11'eren, er præstationerne dykket, og sammen med dem er gået resultaterne.

Lugano er vel den eneste, der har en respektabel efterfølger i Sebastian Coates, men fremtiden for den centrale midtbane og frem ad banen er uklar. Der er ikke nogen umiddelbar arvtager til nogen af midtbanespillerne, og Abel Hernandez ligner mindre og mindre en spiller, der vil være i stand til at udfylde sit potentiale som Forláns afløser.

Der er dog en mand, der bliver ved med at levere varen for sit land, og det er Luis Suarez. Liverpool-angriberen har gang på gang været enestående for landsholdet, og selv med holdets problemer i år in mente har han været i stand til at score fem mål i kvalifikationen - et tal der kun overgåes af Lionel Messi og Gonazalo Higuaín.

Bolivia er en svær modstander i La Paz på grund af højden, men i de seneste år er det kun blevet til sejre i et par nemme venskabskampe og i en kvalkamp mod det absolutte bundhold, Paraguay. Uruguay har ganske vist ikke vundet i fore kampe i træk, men selvom man kan være bekymret over størrelsen på nederlagene mod Argentina og formstærke Colombia, så er det ikke blevet et dårligt hold i løbet af en nat.

Odds 2.80 på sejr til dem er et stort tal med tanke på holdets kvalitet, men dagens spilforslag er Uruguay-sejr, hvor uafgjort giver pengene tilbage til odds 1.98, så vi ikke straffes, hvis Bolivia stjæler et point. Det er også værd at overveje at spille på Luis Suarez på målscorermarkedet - han er sat til odds 3.00 på at score i kampen og odds 7.00 på at score det første mål.