EM-Kvalifikation: Fem ting vi lærte af Norge-Italien (0-2)


5. Godt afsæt for italienerne i en gruppe, der ikke bør give problemer

Italien bekræftede i Oslo det gode indtryk, man sad med efter venskabskampen i Bari mod Holland (2-0).

Der var aldrig tvivl om resultatet - både fordi Gli Azzurri lignede et helt andet hold end det, der stillede op ved VM, og fordi nordmændene på intet tidspunkt var i stand til at give italienerne problemer.

Andetsteds i Gruppe H havde Kroatien vanskeligt ved at besejre Malta, der tilmed fik en mand udvist midt i første halvleg, mens Bulgarien kun vandt i Aserbajdsjan på grund af en sen scoring. Italien bør gå sikkert videre til EM-slutrunden.

 

4. Contes indflydelse bliver stadig mere tydelig

Vi sagde det allerede efter kampen mod Holland, men præstationen i Norge fjernede enhver skygge af tvivl: Det her er Contes Italien.

Fra start var italienerne aggressive, pressede højt og løb mere frem end tilbage. Intensiteten faldt stort set ikke bortset fra en smule i begyndelsen af anden halvleg, men Norge var ikke i stand til at udnytte det.

Holdet har en veldefineret taktisk identitet, og vi tror ikke, at der kommer mange nye ansigter ind i de kommende kampe. Dette er den trup, som Conte vil satse på i kvalifikationen.

LÆS MERE: Morten Bruun fortæller, hvordan det er at være ekspertkommentator ved en VM-slutrunde

3. Holdet savner ikke Balotelli (endnu)

Immobile og Zaza løber, slås og scorer også. Hvad mere kan man ønske sig?

Conte er tilfreds med sin angrebsduo, og netop nu er der ikke brug for Balotelli. Det er et anderledes italiensk landshold i forhold det, vi har set på det seneste - et hold hvor angriberne spiller mere for holdet, og hvor spydspidserne også skal ofre sig for helheden.

Balotelli? Måske engang i fremtiden. Helt sikkert ikke nu.

 

2. Hvor skal Pirlo spille?

Det bliver Contes opgave at "genindsætte" Pirlo på holdet, der pt. fungerer til ug.

Andrea kan fortsat have en rolle at spille på landsholdet, selvom han skal tilpasses en mekanisme, der i de seneste to kampe har fungeret til perfektion. Det taler til Pirlos fordel, at haan kender Conte godt, og den nye landstræner ved, hvad Juves fantasista kan tilføre holdet.

Får vi Pirlo at se på banen i næste kamp mod Aserbajdsjan? Det er muligt, men ikke sikkert.

 

1. Norge fortjener sin plads på verdensranglisten

Nummer 53 på verdensranglisten over fodboldnationer? Norge ser pt. ikke ud til at være bedre end det, der står at læse på FIFA's rangliste.

Nordmændene viste også i kampen mod Italien deres problemer foran mål. Holdet skaber simpelthen ikke nok chancer. I modsætning til de seneste kampe manglede hjemmeholdet tilmed den defensive soliditet.

Norge skal i de næste to kampe en tur til Malta og dernæst agere vært mod Bulgarien, og nordmændene befinder sig allerede i en situation, hvor der ikke er plads til fejltrin.

Følg vores dækning af landsholdsfodbold her!