Fem ting vi lærte af 1-1-kampen mellem Italien og Kroatien


5. Fra Serbien til Kroatien - ingenting har ændret sig

Vi begynder med slutningen og der, der intet havde med fobold at gøre; fra Ivan Bogdanovic til de mange kroatiske fans på San Siro (utvivlsomt flere end de 6.000, der officielt var til stede).

Midt i anden halvleg begyndte det at hagle ned med raketter og andet fyrværkeri fra de gæstende tilhængeres sektioner i en sådan grad, at dommer Kuipers blev tvunget til at udsætte kampen i 10 minutter. Efter afbrydelsen så kroaterne ud til at have mistet grebet om kampen, mens italienerne kun sporadisk forsøgte sig med individuelle initiativer.

Efter det, der skete i Serbien-Albanien for bare lidt over en måned siden, er spørgsmålet, om bøder og lukkede tribuner er tilstrækkeligt fra UEFA's side.

4. Hvor er spillet, Italien?

På banen var Kroatien meget bedre kørende end Italien. Det er sandt, at gæsterne havde bolden meget uden at bruge den til noget, men Gli Azzurri havde stort set ikke læderet.

Conte lagde fra land med en 3-5-2-formation og skiftede fra begyndelsen af anden halvleg til 4-4-2, inden hjemmeholdet med indskiftningen af El Shaarawy gik over i en uvant 4-1-4-1.

Italiens spil lettede dog aldrig fra jorden, og i sidste ende må Contes udvalgte være tilfredse med uafgjort mod et hold, der var mere sammenspillet og organiseret.

3. Kroatiens spil fungerede både med Modric og Kovacic

Så var der straks mere stil over Kovacs kroatiske hold (en skam med de kroatiske tilskuere, der ikke gavnede holdet), der i store dele af kampen styrede løjerne.

I første halvleg blev Luka Modric skadet, men Kroatien fortsatte med at dominere og spille sit spil med Mateo Kovacic på banen.

Det kroatiske hold bevægede sig harmonisk og koordineret, selvom der mangler lidt offensivt bid.

2. Begynder Italien at have et målmandsproblem?

Peresic skyder, og Buffon laver et drop. Det er en sjældenhed.

Den store italienske målmand har reddet sit hold askillige gange, men søndag gav han målet til kroaterne, mens han aldrig gav sit eget hold en fornemmelse af sikkerhed.

Er tidspunktet kommet, hvor et alternativ må findes frem? For at sige det, som det er: Netop nu ser der ikke ud til at være nogen bedre end Gigi...

1. Conte ændrer sit angreb men ikke resultatet

Den italienske landstræner startede med Immobile og Zaza, der stort set ikke skabte noget, men som heller ikke fik mange bolde at arbejde med.

I anden halvleg kom El Shaarawy på banen, og han gik ind i midtbanekæden. Conte tog også Zaza ud og satte Pellè ind, men angriberen fra Southampton formåede ikke at sætte sit præg på opgøret.

Angrebet fungerede ikke, men det, der var mest savnet, var en midtbane, der styrede spillet.

LÆS MERE: Følg vores blogdækning af landsholdsfodbold!