Fem ting vi lærte af Holland-Argentina 0-0 (2-4 efter straffesparkskonkurrence)


1. Argentina var kynisk fra straffesparkspletten

Argentina skulle kun bruge fire straffespark til at slå Holland, men alle fire blev sparket perfekt. Messi, Garay, Aguero og til sidst Maxi mindede Tyskland om, at hvis søndagens finale går hele vejen til straffespark, så skal europæerne være iskolde fra pletten for at have en chance. Romero - ikke VM's dygtigste målmand - reddede 50 pct. af de straffespark, der blev sendt hans vej.
 

2. Mascherano er benhård

Sæt ham ned i forsvaret eller smid ham ind på midtbanen. Det gør ikke den store forskel, da du altid får en sikker og dedikeret præstation fra Barcelona-spilleren. Onsdag aften blev han brugt på den centrale midtbane, og han kontrollerede kampen i lange perioder. Og da kampen var på vej ind i forlænget spilletid, satte han en verdensklassetackling ind på Arjen Robben, der var ved at lukke kampen til hollændernes fordel.

3. Van Persie gjorde igen ikke det store væsen af sig

Van Persie gik ind til VM med en del pres på skuldrene. Det hollandske folk og pressen krævede en god turnering fra ham efter adskillige middelmådige præstationer ved de store lejligheder. Alle troede, at det skulle blive hans slutrunde efter det formidable hovedstødsmål mod Spanien i den første gruppekamp, men siden da er han gået helt i stå, og mod Argentina gjorde han intet væsen af sig, før han blev udskiftet i den forlængede spilletid. I Premier League er han en stjerne. På landsholdet er han fortsat en gåde.

4. Van Gaal made lavede endnu et smart taktisk træk

Efter at have erstattet Andi, der havde fået et gult kort, med Janmaat i pausen kunne Van Gaal fjerne Daley Blind fra skudlinjen og tilbage i trebackkæden, mens Dirk Kuyt fyldte tomrummet som uortodoks venstre back. Det var ganske smart, eftersom Blind, der har spillet som central forsvarsspiller til venstre for Ajax, konstant blev testet af argentinerne før pausen. Argentina gav derefter ikke den store lyd fra sig. Van Gaals eneste fejltagelse? Ikke at gemme Krul til straffesparkskonkurrencen.

5. Det var risikoen værd at satse på De Jong 

Midtbanespilleren bliver ofte stereotypificeret som en primitiv indpisker, men han har mere at byde på. Han er stadig en fremragende defensiv midtbanespiller, der er i stand til at markere en spiller ud af kampen. Hans helbred var en legitim bekymring, og hans lyskeskade begrænsede hans engagement til en time, men det var 60 minutter, hvor Lionel Messi stort set ikke havde nogen indflydelse på spillet. De Jong holdt Messi nede, hvilket normalt er ensbetydende med, at Argentina er nede. I sidste ende var det dog ikke nok.