Fem ting vi lærte af Holland-Mexico (2-1)


1. Holland vil have tro på tingene som aldrig før

Én ting er at vinde kampe, som hollænderne gjorde det i deres uforglemmelige sejr over Spanien i åbningsrunden, men en sejr som denne giver tro på tingene, selvtillid og en fornemmelse af uovervindelighed.

De hollandske spillere vil føle sig 10 meter høje efter at have kløet på under så intense og ubarmhjertige betingelser for til sidst at forvandle et truende nederlag til sejr. De kan vinde dette VM. Hvorfor ikke?

2. Guillermo Ochoas agent er en glad mand

“Nej, skriv ikke under med nogen endnu, Guillermo. Tag bare afsted til VM, og så ordner vi sagerne, når du kommer tilbage".

Den mexicanske målmands agent, Jorge Berlanga, har næppe nogensinde sagt så kloge ord, efter at den 28-årige leverede endnu en stor præstation på en bane, hvor han imponerede alt og alle mod Brasilien i gruppespillet. Han er fri på markedet efter at have vinket farvel til den franske klub Ajaccio inden VM, og både sign-on-fee'en og ugelønnen er røget i vejret kamp efter kamp.

3. Louis van Gaal var lige ved at være en tand for smart

Snakken inden slutrunden gik på, at Holland ville spille 5-3-2 i åbningskampen mod Spanien for derefter at gå tilbage til holdets normale 4-3-3, men efter den næsten groteske succes i åbningskampen mod de forsvarende verdensmestre blev det ganske forståeligt, at de orangeklædte holdt fast i formationen.

Ikke desto mindre var det kun otte af de 11, der begyndte inde mod Spanien, som også var med fra start mod Mexico, og de tre, der ikke var med, spillede alle nøgleroller på holdet. Ville Van Gaal, der badede sig i rosende ord før kampen, ikke have været bedre tjent med at gå tilbage til den formation, hans spillere kender så godt og stoler på? Han slap afsted med det denne gang.

4. Wesley Sneijder har stadig en rolle at spille

Han kan muligvis ikke præstere på det niveau, han gjorde ved VM i 2010, hvor han nok burde være kåret til turneringens bedste spiller, men Wesley Sneijder kan stadig afgøre en fodboldkamp.

Han spillede ikke nogen stor kamp, men hans drøn af et spark to minutter før tid fik hollænderne til at vågne og gjorde det muligt for Klaas-Jan Huntelaar at blive matchvinder fra straffesparkspletten.

5. Kampen burde aldrig være spillet på det tidspunkt

Åh, FIFA, I gjorde det lige så godt.

Sepp Blatter er blevet holdt væk fra tv-skærmene, og bortset fra Uruguay har der været rosende ord i forhold til hårdheden af Luis Suarez' karantæne, men at programsætte denne kamp på dette stadion på dette tidspunkt var at kræve for meget af spillerne.

Det var alt for hårdt for dem, og det gjorde drikkepauserne vitale og hollændernes comeback så meget desto mere imponerende.

Eksperterne er ikke i tvivl: Frankrig besejrer Nigeria mandag aften. Kom med indenfor i Unibet TV-studiet!