Fem ting vi lærte af Tyskland-Ghana (2-2)


1. Thomas Müller kan være ligeså effektiv uden for straffesparksfeltet

Efter sin udstilling af målscorerkunsten mod Portugal i Salvador, hvor han også viste en anden og mørkere side af sit spil, viste Thomas Müller, at han er andet og mere end blot Tysklands sande "falske nier".

Hans fløjspil inden Mario Götzes scoring kom på et tidspunkt, hvor hans land desperat havde brug for et mål, og det viste, at den 24-årige ikke bare er en stor målscorer, men også en stor spiller.

2. Tysklands defensiv giver anledning til bekymring

Tyskerne var inden slutrunden en del af en kvartet af favoritter. Ud af de øvrige tre har Argentina ikke overbevist, det samme kan siges om Brasilien, og hvad Spanien angår, er det nok bedst ikke at sige mere.

Det efterlod Tyskland som de kloge valg efter åbningssejren over Portugal, men tyskerne viste en skrøbelighed i defensiven, der må bekymre træner Joachim Löw. En 1-0-føring blev på 10 minutter forvandlet til 1-2 på grund af forsvarsspil, der ikke er en kommende verdensmester værdigt.

3. Ghana kan komme til have mareridt om nederlaget til USA i mange år

Der er tale om en livlig og talenfuld ghanesisk trup, der nok er stærkere end den, der nåede til kvartfinalerne for fire år siden, eftersom enkelte spillere har udviklet sig, mens yngre talenter er kommet til.

Havde afrikanerne holdt fast i det uafgjorte resultat i åbningskampen mod USA i Natal, så havde de nu stået med en stor mulighed for at kvalificere sig til ottendedelsfinalen, men det sjuskede forsvarsspil i forbindelse med forsvarsspilleren John Brooks sejrsmål gør, at Ghana har ryggen mod muren i den sidste kamp i Brasilia. I så offensiv og kaotisk VM-slutrunde kunne de være kommet langt. Det kommer de måske alligevel.

4. Miroslav Klose har det stadig i sig

Han kan knap nok slå en saltomortale, men da Tyskland havde brug for målet, var det naturligvis 36-årige Miroslav Klose, de satsede på. Han leverer altid varen.

Angriberens 15. VM-mål bragte ham op på siden af Ronaldo på topscorerlisten gennem årene, og det var bare én af mange af den slags scoringer fra Lazio-spilleren.

Det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Bliv ikke forbavset, hvis den rekord står for fald i løbet af de næste par uger.

5. Boateng-brødrene var ikke dem, der stjal showet

Den ære tilfalder Ghanas André og Jordan Ayew, hvoraf den førstnævnte udlignede på hovedstød, mens den sidstnævnte var en ekstremt livlig indskifter, der kan føle sig uheldig med ikke at være startet inde.

Jerome og Kevin-Prince Boateng spillede på hvert sit hold, men Ayew-brødrene stjal overskrifterne.