Hvad TV-billederne ikke viste fra VM


På et tidspunkt under VM-finalen var der nok mange, der stillede spørgsmålet: ”Hvad skal vi med alle de billeder af tilskuerne og den der Frelser-statue?”.

Rio de Janeiros vartegn er skam flot – også i solnedgang – men nu har vi altså set det. Og det spørgsmål, man så skal huske at stille sig selv er: Hvad er det lige, der sker på banen, siden produceren synes det er vigtigere at klippe til tilskuere eller statuer?

Hvis man ser én ting, skal man i reglen spørge sig selv om, hvad det er, der mangler for at gøre billedet fuldendt - ikke nødvendigvis det første, man gør, når man som tv-seer hjemme i Europa sidder og ser VM fra Sydamerika, men det er ikke desto mindre et ret indlysende spørgsmål, når man lige har haft tid til at reflektere og husker tilbage på det netop overståede VM.

Det man ser, er ikke nødvendigvis en repræsentativ udvælgelse af vireligheden; det er, hvad produceren vil have, at man skal se. Og siden vi nu kender arrangøren, kontrolfreaken FIFA, alt for godt, er det i grunden ikke svært at regne ud, at alt hvad der kan forstyrre glansbilledet af VM, skal klippes væk.

Derfor har vi set masser af luftbilleder fra stadion, Frelser-statuen over Rio og så naturligvis masser af glade fans, hvoraf et ganske overvældende antal var kvinder. Bedømt ud fra tv-billederne alene skulle man tro, at VM-fodbold er en sport, der faktisk appellerer mere til kvinder, end til mænd.

Produktionsselskabet HBS, der af FIFA er hyret til at producere det internationale tv-signal, havde 34 kameraer i aktion per kamp. Hertil kom så de nationale tv-stationer, der kunne tænkes at have egne kameraer på plads til hver kamp.

De tyske tv-stationer ZDF og ARD havde hver otte egne kameraer til de tyske kampe. I øvrigt: Produktionsselskabet HBS er et datterselskab af Infront Sports & Media. Chefen for Infront hedder Philippe Blatter og er nevø til Sepp Blatter.

Netop fordi tysk TV havde deres egne kameraer med på Maracaña, kunne de vise billederne af den baneløber, der til trods for massive sikkerhedsforanstaltninger lykkedes med at komme ind på banen.

Det var i øvrigt ikke første gang, det skete i Brasilien, og tyskerne havde i den sidste gruppekamp allerede set en baneløber (i øvrigt tydeligvis fan af FC Bayern München) rende ind på banen og klaske hænder med bl.a. Philipp Lahm og Thomas Müller. Det fik efterfølgende DFL-chef Andreas Rettig til at kritisere, at FIFA censurerede tv-billederne:

”Når kampen bliver afbrudt, er det vigtigt at vise, hvorfor den er afbrudt. I Bundesligaen havde vi helt sikkert vist det”, udtalte han.

Det handler om censur – og dermed kontrol - med, hvad der slipper ud til millioner af seere over hele verden. Og for FIFA er det en rigtig dårlig historie, at baneløbere kan afbryde ikke bare én, men mange kampe. Vi nævner i flæng:

Tyskland-Ghana.

Schweiz-Frankrig.

Belgien-USA.

Brasilien-Colombia.

Alle ovenstående kampe bød på ubudne gæster, der løb ind på banen undervejs, og hver gang ville FIFA ikke have, at du så det. Sådan var det også i VM-finalen, og derfor blev der klippet til Jesus og den nedgående sol over Rio de Janeiro.

Det med baneløberne er jo naturligvis pinligt for FIFA, fordi de mange tilfælde viser, at sikkerheden netop ikke er god nok. Det blev der sat en tyk streg under, da 200 chilenske fans invaderede presserummet på Maracaña inden 1/8-finalen mod Brasilien - en sag, der naturligvis fik Twitter til at eksplodere med historier fra de tilstedeværende journalister om, hvilket kaos der regerede.

På den ene side befriende, fordi det (sammen med baneløberne) viste, at end ikke FIFA kan kontrollere alting hele tiden. På den anden siden en smule bekymrende, fordi end ikke verdens største sportsarrangement er så sikkert, som arrangørerne påstår, at det er.

Det er et arrangement, der er så kontrolleret og topstyret, at man skulle tro, at det var løgn. En ting er, hvad der sker på banen (herunder at nogle spillere bider andre…), men FIFA insisterer på at ville styre alting ned i mindste detalje. For år tilbage blevet det vedtaget, at glædesscener – som når en spiller trækker trøjen af efter en scoring – var ”usportslig tidsudtrækning” og derfor skulle ”belønnes” med en advarsel.

Nu har FIFA forbudt spillerne at hive op i trøjen og vise budskaber – uanset deres natur. Gad vide hvornår team-dans (a la Colombias) bliver forbudt, fordi det også er ”usportslig tidsudtrækning”?

Men tilbage til tv-billederne: HBS’ instrukser (som ikke er offentlige) må gå på, at de skal falde i et globalt publikums smag, og derfor skal tv-signalet været renset for alt, hvad der kunne tænkes at være kontroversielt – herunder tv-billeder af den udskældte FIFA-præsident himself.

Uagtet at Blatter var til stede ved mange af VM-kampene, havde HBS taget ved lære af bl.a. åbningskampen, hvor der blev buhet heftigt fra tilskuerne, hver gang Blatters ansigt blev vist på storskærmene. Og da tilskuerne fra Uruguay til kampen mod Colombia viste deres utilfredshed med karantæne-dommen over Luis Suarez, var det kun fotograferne, der fik billeder af de tusindvis af Suarez-masker.

Tilskueruroligheder i kampen Mexico-Kroatien blev også censureret og det samme gjaldt uroen under kampen Uruguay-Columbia. Så med mindre man læste post-match-analyser fra de journalister, der rent faktisk var til stede på stadion, ville man derfor kunne tro, at kampene blev afviklet i god ro og orden – og helt uden de kontroverser mellem rivaliserende tilskuere, som vi er vænnet til, når det gælder europæiske og sydamerikanske klubkampe.

Ikke at man fokuserer på den slags, men man anerkender det i det mindste – og vælger så at ignorere det, efter at man har oplyst seerne om, hvad det er, der foregår på tribunerne.

En anden ting som FIFA heller ikke tillader, er diverse gimmicks; som den japanske fan, der ville have et samuraisværd(!) med ind på stadion. Eller den schweiziske superfan, der altid blæser i trompet, og som naturligvis gerne ville have sit instrument med. Eller de tyske fans med deres hjemmelavede bannere. Alt sammen var det forbudt.

Det sidste fordi det jo kunne risikere at dække for sponsorskilte.

Apropos sponsorater så var de populære Beats by Dr.Dre-hovedtelefoner også forbudt under hele VM. FIFA-sponsoren Sony var nemlig ikke tilfredse med at se et konkurrerende produkt, hver gang der blev stillet om til spillertunnelen.

Men der var én kamp, hvor end ikke de mest hårdhændede kameraskift kunne skjule, at der var noget galt. Fordi det var varmt. Så varmt, at der for første gang nogensinde blev indført ”cooling breaks” i 1/8-finalen i Fortaleza mellem Holland og Mexico.

Det var disse cooling breaks, som Louis van Gaal brugte til at vende et truende nederlag til en sejr. Men hvad man som tv-seer ikke kunne undgå at bemærke var, at de 30 graders varme ikke kun var anstrengende for spillerne, men også for de tilskuere, der var så uheldige at have pladser i solen

De valgte nemlig at forlade deres (dyrt betalte) pladser og søge tilflugt i katakomberne. Og det må jo siges at kunne vinkles til en dårlig historie – ikke mindst i betragtning af, at FIFA i deres ”visdom” har valgt Qatar som VM-værterne i 2022.

Billetter, der koster en formue, er med ét ubrugelige, fordi solen bager ned over stadion, og da det var en hel langside, der var delvist affolket, var det også et emne, som tv-kommentatorerne tog op. For var det i grunden ikke lidt underligt, at verdens vigtigste fodboldturnering skulle spilles et tidspunkt – og et sted – hvor det nærmest af umuligt for spillerne, endsige de fans der er rejst hertil og har betalt i dyre domme for at være en del af VM, at gennemføre det, det hele handler om?

Det sportslige, Hollands sene sejr på 2-1, kom dog til at overskygge det tvivlsomme valg af spillested og tidspunkt, som tv-billederne for en gangs skyld havde dokumenteret.

Uanset den sportslige succes er det bekymrende, at FIFA-censur af tv-billederne vinder frem efter devisen, at hvis virkeligheden forstyrrer illusionen, tager kameraerne og klipningen over, så illusionen kan bevares. Med tanke på at VM 2018 finder sted i Rusland og 2022 i Qatar, er det nok væsentligt at gøre sig nogle tanker omkring, hvilke billeder FIFA til den tid vil vise seerne.

Som seere har vi naturligvis valget mellem at tro på illusionen (og tv-billederne) og så i øvrigt være ligeglade med alt, hvad der sker ved siden af, så længe spillet på banen er underholdende nok - det vil sige at opfatte VM som en Hollywood-produktion, hvor alt er timet og tilrettelagt; et stort, globalt show, der er klinisk renset for alt, der kan forstyrre illusionen.

Men hvis man bare er en smule nysgerrig, vil man spørge om, hvad der sker nede på fodboldbanen, siden kameraerne peger et andet sted hen, og produceren viser noget andet end fodbold.

Mikrofonerne fangede heller ikke alt i VM-finalen - her afdækker Per Marxen, hvad der i virkeligheden blev sagt efter kampen mellem Tyskland og Brasilien!