International venskabskamp: Optakt og spilforslag til Haiti-Italien


Prandellis Italien skal tirsdag aften i Rio op mod et ubeskrevet blad i international fodbold i form af Haiti. Gli Azzurri spillede en skidt kamp i Tjekkiet, men fik et point, der kan vise sig vigtigt i kampen om førstepladsen i Danmarks gruppe. Haiti-kampen er sidste test inden Italiens første Confederations Cup-kamp søndag, og overskuddet fra opgøret går til ofrene for det frygtelige jordskælv i januar 2010.
 

Sidste nyt fra omklædningsrummene

Prandelli stiller i en 4-3-3-formation og sender en meget eksperimenterende start-11'er på banen. I målet står Sirigu og foran ham spiller Bonucci og Astori i det centrale forsvar, mens Maggio og De Sciglio har backpladserne. På midtbanen er Aquilani tiltænkt playmakerrollen, og på hver sin side får han Giaccherini og Diamanti. Fremme i angrebet spiller trioen Cerci, Gilardino og Candreva.

Haiti bliver trænet af cubanske Blake Cantero, og holdet er allerede ude af spillet om kvalifikation til VM i Brasilien næste år. Underdog'en spiller 4-4-2 med Louis og Belfort i angrebet.
 

Form

Det italienske landshold, vi så i Prag, fremstod uden ideer og motivation. Mentalt var spillerne nok allerede fremme ved Confederations Cup.

Haiti spillede venskabskamp mod Spanien sidste søndag og tabte kun 1-2. Den haitianske målscorer var venstrebacken Guerrier.
 

Indbyrdes opgør

Vi skal helt tilbage til den første gruppekamp ved VM i 1974 for at finde den hidtil eneste kamp mellem de to nationer. Valcareggis italienske landshold kom bagud på et kontramål af Emmanuel Sanon (se det historiske mål herunder). En Rivera-kasse plus et Haiti-selvmål sørgede dog sidenhen for favoritsejren.

 

Odds & vurdering

Italien er naturligvis storfavorit med odds 1.10, og vi regner med en kamp med over 2.5 mål til odds 1.33. Spanien havde dog visse problemer med Haiti, som kun blev slået 2-1. Hvis Italien først formår at bringe sig foran i anden halvleg, kan du få dine penge 4.70 gange igen.


Klik her for at spille på kampen mellem Haiti og Italien hos Unibet