Owen, Edwards, Greaves og Englands bedste teenagere


Raheem Sterling kan blive den næstyngste engelske landsholdsspiller gennem tiderne, hvis han får spilletid mod Ukraine i aften. Vi kigger lidt bagud før opgøret på Wembley og giver dig de bedste teenage-debuter:

5. Michael Owen - 18 år og 60 dage

Det kom knap som en overraskelse, da den 18-årige blev indkaldt til landsholdstjeneste af den daværende træner Glenn Hoddle. Owen havde været i frygtindgydende form for Liverpool og endte som Premier League-topscorer i sin første sæson som professionel. Hoddles valg gav afkast i VM 1998, da snigskytten med de barnlige træk leverede scoringer som denne:

 

4. Jack Wilshere - 18 år og 223 dage

Anset for at være engelsk fodbolds fremtid havnede den 18-årige Jack hurtigt i Fabio Capellos start-11'er i kvalen til EM 2012. Wilshere leverede varen, men skadesproblemer satte en stopper for hans deltagelse i selve turneringen. Sørgeligt nok har vi til gode at se Arsenals playmaker tilbage på banen. Når det er sagt, vil den 20-årige få flere end sine foreløbige fem landskampe i af de kommende ti års tid.

3. Duncan Edwards - 18 år og 183 dage

Et offer for den tragiske flyulykke i Munchen. Da han døde i 1958 var det samtidig punktum for en af de mest lovende spillere i britisk fodboldhistorie. Manchester Uniteds midtbanespiller, som var 21 år, da ulykken indtraf, havde fået sin debut som 18-årig. Fra første stund så lignede han en legende, og han nåede 15 landskampe.

2. Wayne Rooney - 17 år og 111 dage

Wayne Rooney har vel egentlig aldrig lignet et barn. Heller ikke da han fik sin landholdsdebut som 17-årig - en debut som ikke kom bag på nogen. Han gjorde det så godt for Everton i 2003, at vidunderbarnet fik lov til at spille mod Australien i en venskabskamp og senere for England i EM 2004.

1. Jimmy Greaves - 19 år og 86 dage

Målmaskinen Greaves regnes først og fremmest for at være en af de mest begavede afsluttere, De Britiske Øer har produceret. Da han stoppede med 44 landskampsmål inkluderede det seks hattrick. Samtlige scoringer faldt i løbet af Greaves otte år lange landsholdskarriere. Han blev dog skadet og sendt hjem fra VM i 1966.