Transfersnak: Har Manchester United og Manchester City indledt duel om Lewandowski?


Internetsnak

"Internetsnak"-sektionen af denne klumme er hurtigt ved at udvikle sig til stedet, hvor påståede byttehandler lægger sig for at dø. Som vi alle ved, er det vanskeligt nok at få to klubber til at blive enige om én spillers værdi. Hvad kompleksitet angår, så bliver det at tilføje endnu en spiller til et regnestykke, der burde være simpelt, pludselig det samme som at skulle forstå atomfysik.

Dagens "kontanter+spiller-aftale", der ganske enkelt ikke har gang på jord, byder på et Chelsea-farvel til Fernando Torres og en god sum penge til gengæld for Edinson Cavanis underskrift. Vi bliver ikke overraskede, hvis Cavani rejser til Chelsea, og Torres genforenes med Rafa Benitez i Napoli, men der bliver tale om seperate handler.
 

Tabloidspekulation

Jungletrommerne fortæller os, at Borussia Dortmund er blevet træt af, at Bayern München behandler klubben som en talentafdeling og har derfor fortalt sydtyskerne, at Robert Lewandowski ikke får lov til at rejse til München.

Det har ført til, at engelske medier spekulerer i, at Lewandowski kan være på vej til Premier League og dermed ignorerer det faktum, at klubber som Real Madrid eksisterer. Manchester United, Manchester City og Chelsea er de tre klubber, der kædes sammen med den polske bomber, hvilken kan have noget at gøre med, at det er de tre eneste klubber i England, der har råd til ham.
 

Seneste afsnit af Bale-sagaen

Vi præsenterer hermed et nyt afsnit af denne klumme ved navn "seneste afsnit af Bale-sagaen", hvor vi vil holde jer opdateret med seneste nyt om den Gareth Bale-transfersnak, der vil kede os alle indtil den 31. august.

Dagens afsnit byder på Real Madrids sportsdirektør Zinedine Zidane, der vinder prisen som årets dårligste forhandler. Zidane har erklæret, at Real Madrid må slå transferrekorden for at få fat i Bale. Hvis det betyder, at Real har tænkt sig at påbegynde auktionen ved 700 millioner kroner, så kan du godt regne med, at Tottenham-bossen Daniel Levy vil bede om mindst 900 millioner.
 

Kom og ta' mig

Én af de mest usandsynlige handler på januars transfermarked var Alan Huttons låneaftale med Mallorca. Tilhængere fra Spurs og Aston Villa kunne ikke undgå at være spændte på at følge, hvordan Huttons særlige blanding af dårlig placeringsevne og farlige tacklinger ville fungere mod Cristiano Ronaldo og Lionel Messi.

Hutton gjorde det faktisk fint i La Liga og overraskede ved ikke at blive udvist hver weekend. Mindre overraskende er det, at Hutton har udtalt, at han gerne vil vende tilbage til Mallorca. Selv hvis en transfer ikke bliver til noget, er vi sikre på, at han nok kan få råd til en ungdomsferie på turistøen.
 

Der snakkes i korridorerne

Celtic er tæt på at kunne skrive kontrakt med den portugisiske angriber Amido Balde, der er en kæmpestor fyr med ni ligamål for Vitoria Guimaraes i 27 kampe i sidste sæson. Crystal Palace skulle også være interesseret i bomberen, men hvis han ønskede at skifte til en Championship-klub, så kunne han jo bare skifte til en af slagsen med det samme i stedet for at spilde et år af sit liv.
 

Klik her for at spille på sommerens transfermarked hos Unibet