Unibet præsenterer: Fem spillere der er med som det tynde øl i Englands VM-trup


Roy Hodgson har vist sin hånd og har udtaget sin bruttotrup på 23 spillere, der skal kæmpe for England ved VM, plus syv navne, som skal holde sig klar.

Truppen indeholder etablerede navne som Wayne Rooney, Steven Gerrard og Joe Hart, men hvad med dem, der blot er med for at fylde listen ud?

Her er de fem spillere, der bør prise sig lykkelige for bare at være med på flyet til Brasilien:

Chris Smalling (Manchester United)

Sandsynligvis udtaget på grund af manglende alternativer, der kan operere som både højreback og central forsvarsspiller. Smalling kommer med til VM på trods af en skidt sæson i Manchester United.

Det var han selvfølgelig ikke ene om at have, men hans dårlige teknik, sjuskede afleveringer og tvivlsomme placeringsevne vil næppe være med til at give de engelske tilhængere tro på tingene.
 

Phil Jones (Manchester United)

Ligesom Smalling er Jones en anden spiller, der ikke rigtig har imponeret i denne sæson, men som i det mindste dækker forskellige positioner på banen.

I et forsøg på at retfærdiggøre det enorme beløb på 123 millioner kroner, han sendte til Blackburn i 2011, erklærede Sir Alex Ferguson på et tidspunkt, at Jones har evnerne til at blive den største spiller i Manchester Uniteds historie.

Han ser ikke ud til at have travlt med at bevise, at hans daværende manager havde ret.

Jack Wilshere (Arsenal)

Måske en noget grov tilføjelse til denne liste, eftersom Wilshere utvivlsomt er en talentfuld spiller, når han er fuldkommen skadesfri. Problemet er bare, at ingen kan huske, hvornår han senest var det.

Arsenal-midtbanespilleren har evnen til at lægge pres på modstanderen og kan også selv præstere under pres, men ingen af delene vil gavne Hodgson, når Wilshere ryger op på skadesbriksen efter det første træningspas.

Frank Lampard (Chelsea)

Mange mente, at Hodgsons fravalg af Ashley Cole var et signal om, at han var klar til et generationsskifte, men det var ikke noget, han ville høre tale om, da han satte kryds ud for Lampards navn.

Chelsea-veteranen fylder 36 under slutrunden, og det er ikke godt nok at hævde, at han er med for sin rutinerede klogskabs skyld eller for at sparke et straffespark.

Desuden ville han nok foretrække at bruge sommeren derhjemme sammen med Christine, ville han ikke?
 

Danny Welbeck (Manchester United)

Det er ikke, fordi vi er ude på at hakke på Manchester United, men klubben havde virkelig så rædselsfuld en sæson, at De Røde Djævles tredje- eller fjerdevalg på angrebsposten ikke burde belønnes med et opkald fra landstræneren.

Jermain Defoe har måske skadet sine egne VM-chancer ved på bizar vis at smutte til Toronto midt i sæsonen, men ville du ikke have mere tillid til, at han scorede et vitalt mål end at stole på Welbeck? Og det samme kan siges om Andy Carro ... ah ok, måske ikke, men du ved, hvor vi vil hen.

Hvem bliver Englands topscorer under VM-slutrunden? Se alle vores odds her!