Unibet præsenterer: Raheem Sterlings træthed og de 10 værste undskyldninger i fodboldhistorien


Raheem Sterlings har indrømmet, at han bad om ikke at spille for England i Estland på grund af træthed, og det har fået en del til at hæve øjebrynene.

Det har ført til en krig på ord mellem landstræner Roy Hodgson og Liverpool-kollega Brendan Rodgers og har samtidig givet os muligheden for at se tilbage på de dårligste undskyldninger i fodboldhistorien.

1. Mancini mangler “holistisk tilgang”

Der er mange grunde til, at en træner bliver fyret: manglende trofæer, nedrykning, dårligt forhold til tilhængerne. Men at miste sit job, fordi man ikke er holistisk nok, hvilket var Manchester Citys begrundelse for at lede efter en ny træner, ja, det er simpelten bare ... mærkeligt.

2. Kom så med den bold!

Der var ikke meget at smile ad for José Mourinho i tiden i Madrid. Endnu et nederlag til Barcelona på Camp Nou førte til, at den dobbelte Champions League-vindende træner skød skylden på manglende bolddrenge efter pausen.

3. Gråt i gråt for United

Den måske mest berømte undskyldning på listen kom fra Manchester United, der mente, at holdets grå uniform bar skylden for 0-3-stillingen ved pausen mod Southampton i 1996. Alex Ferguson beordrede sine spillere til at skifte trøjer i pausen, men trods en smule forbedringer endte det med et 1-3-nederlag. "Jeg bad dem om at skifte i pausen", sagde Ferguson efter nederlaget, "de kunne ikke se hinanden i de grå farver".

4. Frøer skyld i Ukraine-bommert

Ukraine åbnede sin VM-turnering i 2006 med en 0-4-lussing til Spanien i Leipzig, og det skyldtes altsammen frøer uden for spillerhotellet. Forsvarsspilleren Vladislav Vashchuk forklarer: "Vi fik næsten ikke lukket et øje på grund af frøernes kvækken. Vi blev alle enige om, at vi ville finde nogle pinde og jage dem væk". Det gik vist ikke helt som planlagt.

5. Dalglish ser sig sur på hoppende bolde

Da han var træner i Newcastle, fandt Kenny Dalglish på en fantastisk undskyldning for sit holds uafgjorte kamp mod amatør-miniputterne fra Stevenage Borough i FA Cup'en 1998. "Boldene hoppede for meget", udtalte en frustreret King Kenny efter blamagen.

6. Firkantede øjne

David James var berømt for sine besynderlige drop i midt-90'erne, men han tog alligevel fusen på alle efter at han havde lukket tre mål ind mod Newcastle: "Jeg spillede PlayStation i mange timer i nat. Jeg havde for travlt med at spille Tekken II og Tomb Raider".

7. Korttricks

Frank Rijkaards hollandske landshold fik en skidt start på EM i 2000, og da han blev spurgt ind til det, afslørede landstræneren, at hans spillere havde haft tankerne på noget helt andet end fodbold: "Mine spillere foretrækker at spille kort og har ikke interesseret sig for, hvad der sker andre steder, og det har skuffet mig".

8. Wenger missede den

Wenger er så god til ikke at få øje på ting, at han har gjort det til en slags kunstform. Her er et par af hans bedste missere:

"Jeg vidste intet om det. Jeg så det ikke" ... efter et håndgemæng mellem Nicklas Bendtner og Emmanuel Adebayor i 2008.

"Jeg ønsker ikke at score offsidemål, men jeg så den ærligt talt ikke" ... efter at Robin van Persies offsidemål på Stamford Bridge i 2008 blev godkendt.

"Jeg kender intet til madkasteri. Jeg så ikke, om der blev kastet noget. Du må spørge en anden, for jeg ved det ikke" ... efter den berømte pizza-episode på Old Trafford i 2004.

"Det ved jeg intet om. Beklager. Jeg kan ikke udtale mig om noget, jeg ikke har set" ... efter at Cesc Fabregas havde spyttet efter en anden spiller i 2009.

"Jeg så ikke Sols tackling" ... efter at Sol Campbells voldsomme tackling på Djemba-Djemba i Community Shield-opgøret i 2003.

"Jeg har ikke set billedet" ... efter at et tabloidfoto viste William Gallas med en smøg i 2008.

Man fornemmer en tendens.

9. Forbandede cheerleaders

Alle, der har været på Selhurst Park til en Crystal Palace-kamp de seneste år vil fortælle dig, at The Crystals er med til at forbedre underholdningen, før bolden triller. Det vil sige alle andre end den unavngivne Palace-fan, der hævdede, at de dejlige kvinder distraherer spillerne: "Når de kommer ud og vifter med deres pomponner, ryster jeg på hovedet", sagde han, "de distraherer alle, og man ser spillerne kaste blikke til dem, når de burde fokusere på spillet. Jo før de er væk, des bedre".

10. I Don’t Like Fridays

Mesterskabet 1989 blev afgjort i én kamp: Liverpool-Arsenal på Anfield. Det var en knald-eller-fald-kamp, der blev spillet på en fredag og ikke som sædvanlig på en lørdag. Arsenal vandt, og Liverpools forsvarsspiller Alan Hansen kastede seneste skylden på det faktum, at kampen blev spillet om fredagen og ikke om lørdagen. Ja, det var det, der var galt, Alan.

 

LÆS MERE: Følg Michael Da Silvas blogskriverier her!