Unibet præsenterer: Top-5 over de største chokresultater ved VM


Vi tæller dagene frem mod VM her hos Unibet, og imens kigger vi tilbage på tidligere tiders slutrunder.

Her mindes vi de fem største chokresultater i turneringens historie.

Får vi mon noget lignende at se i Brasilien?

5. Argentina 0 Cameroun 1 (1990)

 

I åbningskampen i Italien '90 forventede de fleste, at Argentinas forsvarende verdensmestre skulle understrege deres status som en af turneringens favoritter, men i stedet trådte Cameroun ind på San Siro og ødelagde festen.

Den afrikanske outsider vandt 1-0 på et hovedstødsmål af Francois Omam-Biyik, og selvom holdet fik to mand udvist, formåede Cameroun at holde fast i føringen - et resultat der var med til at gøre de grønblusede til det første afrikanske land, der nåede til en VM-kvartfinale.
 

4. Østtyskland 1 Vesttyskland 0 (1974)

Værterne fra Vesttyskland, der havde været finalister i 1966 og semifinalister i 1970, forventedes at feje naboerne fra Østtyskland af banen i et opgør fyldt med politiske undertoner i Hamborg i 1974.

Men østtyskerne nægtede at bøje sig, og et mål fra Jürgen Sparwasser 16 minutter før tid sikrede dem førstepladsen i gruppen foran naboerne mod vest, der dog sidenhen genfandt takten og vandt turneringen.
 

3. Nordkorea 1 Italien 0 (1966)

 

Ingen på Middlesbroughs Ayresome Park kunne tro deres øjne, da de populære italienere tabte til de ukendte nordkoreanere.

Pak Doo-Ik scorede lige før pausen, hvilket i sidste ende betød, at nordkoreanerne overhalede Italien på andenpladsen og eliminerede sydeuropæerne fra VM, selvom asiaterne i den efterfølgende runde tabte 3-5 til Portugal efter at have været foran 3-0 (Eusebio scorede fire mål).
 

2. Frankrig 0 Senegal 1 (2002)

I en kamp, der bringer minder om Cameroun-Argentina i 1990, fik de forsvarende verdensmestre fra Frankrig et chok mod Senegal og skulle siden sensationelt sige farvel efter gruppespillet.

Frankrig manglede Zinedine Zidane, men havde stadig navne som Thierry Henry, Marcel Desailly og Patrick Vieira på banen i Seoul. De kunne dog ikke stille noget op mod et livligt senegalesisk mandskab, der bragte sig foran efter en halv time ved Papa Bouba Diop.

Franskmændende kæmpede hårdt, men kunne ikke komme tilbage i kampen, og dermed sendte Senegal chokbølger gennem fodboldverdenen.
 

1. USA 1 England 0 (1950)

Englands første VM-slutrunde gik ikke ligefrem som planlagt, da Three Lions tabte 1-0 til USA's amatører i Belo Horizonte i 1950, hvor det seneste VM i Brasilien blev afholdt.

Resultatet var så chokerende, at den britiske presse tog for givet, at der måtte være tale om en fejl i telegrammerne, hvorefter de skrev i aviserne, at England rent faktisk havde vundet 10-1 eller 10-0.

Joe Gaetjens scorede kampens eneste mål, og dermed var ydmygelsen af engelske stjerner som Tom Finney, Billy Wright og den senere hen vindende VM-træner Alf Ramsey komplet.

 

Her er 10 ting, du ikke vidste om VM-slutrunden i 1950!