VM 2014: Ekspert vs. ekspert-optakt til Iran-Nigeria


Vores ekspert fra Iran , Mahan Sajadi, bringer os det seneste om en nations landshold, der befinder sig i sin fjerde VM-slutrunde, hvor den første kamp spilles mandag aften mod Nigeria , der analyseres af journalist og tv-vært Colin Udoh.

SIDSTE NYT FRA OMKLÆDNINGSRUMMENE

Mahan Sajadi om Iran: Landstræner Carlos Queiroz har givet hver eneste af sine 23 spillere en tennisbold med fem initialer på (ét for hver dyd, spillerne efter trænerens mening skal praktisere i kampene), som de skal gå rundt med hele tiden, i et forsøg på at inspirere TeamMelli (landsholdets kælenavn) til at skabe historie og bringe glæde til den 75 millioner store fodboldtossede befolkning. De 11 iranere, der skal forsøge at gøre et, bliver med al sandsynlighed Haghighi, Montazeri, Hosseini, Sadeghi, Pooladi, Nekounam, Teymourian, Hajsafi, Dejagah, Heydari og Ghoochannejhad. Sidstnævnte blev for nyligt spurgt af en iransk journalist: "Er du bange for Kanu og Okocha fra Nigeria?". Guccis svar: "Nej, jeg er ikke bange for dem, for de spiller ikke længere for Nigeria".

Colin Udoh om Nigeria: Der er kun tvivl om to af pladserne i Nigerias start-11'er. Det ene spørgsmålstegn drejer sig om, hvem der skal spille med John Obi Mikel og Ogenyi Onazi på den centrale midtbane. Ramon Azeez er i direkte kamp med Ejike Uzoenyi og Okechukwu Uchebo om den plads, men bør trække det længste strå. Ahmed Musa og Kenneth Omeruo er tilbage efter skader og vil med al sandsynlighed skubbe Osaze Odemwingie og Joseph Yobo ud af start-11'eren. Sandsynlig startopstilling: Enyeama, Ambrose, Oshaniwa, Oboabona, Omeruo; Mikel, Onazi, Ramon; Musa, Moses, Emenike.

FORM

Mahan Sajadi om Iran: En 2-0-sejr over Trinidad & Tobago bag lukkede døre betyder, at Iran er ubesejret i fem kampe inden den meget vigtige kamp mod Nigeria. Man kan sige, at opgøret er som en VM-finale for Iran - et opgør der skal vindes, hvis holdet skal have noget håb om at avancere til ottendedelsfinalerne.

Colin Udoh om Nigeria: To uafgjorte og ét nederlag i testkampene er ikke noget, der skaber respekt, men det, der må bekymre Stephen Keshi mest, er den sløve indsats, som hans spillere viste i den seneste kamp mod USA (1-2), hvor Nigerias spillere var forudsigelige i pasningsspillet og manglede kreativitet i opbygningsfasen. Hvis nigerianerne skal vinde over Iran, så skal det ændre sig. Endnu mere bekymrende er manglen på mål; Keshis udvalgte er uduelige foran kassen, og det må og skal forbedres.

DET SIGER TRÆNERNE SELV

Irans Carlos Queiroz: "Der kommer ikke flere tårer fra vores side, og vi skal arbejde hårdt for at få vores rivaler til at græde".

Nigerias Stephen Keshi: "Queiroz laver mind games (når han siger, at Nigeria er favorit). Vi er ikke favoritter. Faktisk vil jeg svare, at det er hans hold, der er favorit".

NØGLESPILLERE

Mahan Sajadi om Iran: Charlton Athletics Reza Ghoochannejhad, der har lavet 10 mål i 14 landskampe. Gucci, som han kaldes, satser på at fortsætte sine heroiske bedrifter, så Iran kan få sin anden sejr ved et VM.

Colin Udoh om Nigeria: Nigeria lukker ikke mange mål ind - heller ikke mod gode hold. Det store problem er imidlertid, at holdet heller ikke selv har scoret mange mål - især ikke i fraværet af Emmanuel Emenike. Det er således alt om at gøre, at angriberne har en god aften. Antallet af mål kan meget vel ende med at afgøre, hvem der går videre fra denne gruppe, og mest af alt dem, der scores mod Iran. Emenike er stærkt bygget, svær at spille overfor, kan løbe som en gazelle og kan afslutte tæt under mål og langt udefra. Hvis han er på toppen og får et selvtillidsboostende mål, så kan det iranske forsvar få det meget svært med ham.

SPILFORSLAG

Mahan Sajadi: Under 1.5 mål til odds 3.20

Colin Udoh: Partnerskabet mellem Omeruo og Oboabona har stået bag de fleste af Nigerias clean sheets. Hvis de to starter inde, så kan det være en god idé at spille på, at Iran ikke scorer før pausen til odds 1.39. Victor Moses sparker straffe og har odds 5.25 som målscorer.

RESULTATTIP

Mahan Sajadi: Iran 1-0 Nigeria til odds 11.00

Colin Udoh: Iran 0-2 Nigeria til odds 8.50

Nigeria er ikke det eneste afrikanske land, der skal i aktion på denne kampdag. Ghana møder USA, og vi har samlet den vigtigste statistik!