VM 2014: Seks skarpskytter i kamp om topscorertitlen i Brasilien


Nu hvor nedtællingsuret er nået til de étcifrede tal, kan vi roligt konstatere, at VM-feberen har nået højdepunktet.

Den 12. juni skyder værterne fra Brasilien en måned lang fest i gang, når de møder Kroatien i Sao Paulo, men hvilke spillere vil få succes i Sydamerika denne sommer?

Unibet tilbyder en bred vifte af spil på turneringen - blandt andet kampen om topscorertitlen, hvor vi har udpeget seks skarpe rivaler:
 

Lionel Messi (Argentina) / odds som topscorer 8.00

Han er favorit til at tage topscorertitlen, og det er nemt at forstå, hvorfor så mange mener, at turneringen kan komme til at stå i Barcelonas argentinske geni Lionel Messis tegn.

Et stærkt mandskab giver angriberen den perfekte mulighed for at vinde Golden Boot-titlen, og nu hvor sydamerikanerne begynder at blive manges favoritter til rent faktisk at vinde turneringen, kan det endelig være blevet Messis tid til at erobre den største af alle scener.
 

 Fred (Brasilien) / odds 21.00

 

På trods af en på mange måder undervældende klubkarriere har 30-årige Fred etableret sig som Brasiliens førsteangriber.

Mens driblingerne og kreativiteten nok vil komme fra Neymar, er det Fred, Brasilien satser på, hvad mål angår. Med to mål mod Spanien i Confederations Cup-finalen sidste år nåede han op på fem kasser i turneringen i alt og kunne dermed dele topscorerværdigheden med Fernando Torres, der scorede fire gange mod miniputterne fra Tahiti.

Spilleren fra Fluminense er muligvis ikke den mest glamourøse angriber, Brasilien har taget med til VM, men han ved helt sikkert, hvor nettet er.
 

Karim Benzema (Frankrig) / odds 32.00

 

Efter kun lige nøjagtigt at have klaret kvalifikationen via playoff har Frankrig fået fornøjelsen af en relativ nem gruppe i Brasilien.

Kampe mod Schweiz, Ecuador og Honduras kan det, Real Madrids nykårede Champions League-vinder Karim Benzema har brug for for at kæmpe sig opad på topscorerlisten, sådan som han gjorde det i La Liga og Champions League i den forgangne sæson, hvor han viste sine kvaliteter foran mål i selskab med Cristiano Ronaldo og Gareth Bale.

Frankrig står nok ikke som en potentiel verdensmester i de flestes øjne, men holdets førsteangriber er noget ganske særligt.
 

Daniel Sturridge (England) / odds 45.00

 

Forventningerne til England er måske ikke særlig store, men holdets nummer ni går ind til sin første store internationale turnering i storform efter en bemærkelsesværdig sæson med Liverpool.

Daniel Sturridge har lavet 27 mål i sine seneste 37 kampe for klub og land, og selvom han ikke kommer til at spille ved siden af sin klubkammerat Luis Suarez i Brasilien - ja, han kommer faktisk til at stå over for ham i det, der ligner en meget svær gruppe - så har man på fornemmelsen, at han skal levere varen, hvis England skal komme til for eksempel kvartfinalerne.
 

Edin Dzeko (Bosnien-Hercegovina) / odds 51.00

 

Edin Dzeko er ofte mand for de vigtige mål i Premier League for mestrene Manchester City, og han vil gå forrest for Bosnien-Hercegovina i nationens første VM-optræden, hvor han vil gøre alt for at imponere.

Selvom debutanterne står over for en vanskelig åbningskamp mod Messi og Argentina, så følger derefter kampe, der kan vindes mod Nigeria og Iran - opgør hvor Dzeko har gode chancer for at vise sit værd.

Hvis angriberen kan få sit land gennem gruppespillet, så vil han helt sikkert også være ganske tæt på topscorertitlen.

Alexis Sanchez (Chile) / odds 76.00

 

Selvom Chile er blevet tildelt en vanskelig gruppe med de forsvarende mestre fra Spanien og Holland, så er der rimelig store forventninger til Chile forud for turneringen, og ingen anden spiller bærer presset på sine skuldre som Barcelonas Alexis Sanchez.

Mange klubber ser ham an som transferobjekt denne sommer, og den tidligere Udinese-angriber vil være essentiel for Chiles VM-håb, der meget gerne skulle boostes af en sejr over Australien i den første kamp efterfulgt af en direkte duel om andenpladsen med Holland i Gruppe B, som alle forventer, vil blive vundet af Spanien.

Hvis Sanchez rammer formen, så kan andenpladsen blive en realitet.

Se vores top-5 over de største chokresultater ved VM gennem tiden!