VM-kvalifikation: Både Danmark og Italien scorer i efterårsgyser i Parken


Danmark 2.40 Uafgjort 3.45 Italien 2.95 (Kickoff fredag 20:15)


Morten Olsen kunne ikke have ønsket sig et meget bedre tidspunkt at møde gruppefavoritten Italien. Med to runder tilbage af VM-kvalifikationens gruppespil har Gli Azzurri således sikret sig førstepladsen, mens Danmark er pisket til at få point i Parken mod et italiensk hold, der under andre omstændigheder nok var gået ind til kampen som udebanefavorit.

Nu er situationen den, at de firedobbelte verdensmestre fra Italien intet har at spille for - ud over æren og deres status som ubesejret i gruppen. Det er ganske vist to elementer, som både træner Prandelli og spillerne vil gøre alt for at spille på i dagene op til kampen i København, men den kniv, der hviler på hjemmeholdets strube, må og skal veje tungere.

Bortset fra det faktum at Bulgarien har ét point mere end danskerne før de sidste to runder, er der en hel del positive ting, som de rødhvide kan tage med sig ind til opgøret; én ting er at Danmarks objektivt set dygtigste angriber Nicklas Bendtner er med fra start igen, og noget andet er, at spillere som Kjær, Kvist og Braithwaite alle spiller mere eller mindre fast for henholdsvis Lille, VfB Stuttgart og Toulouse.

Danmarks forventede startopstilling:
 

Andersen

Jacobsen - Agger - Kjær - Boilesen

Zimling - Kvist

Braithwaite - Eriksen - Krohn-Dehli

Bendtner
 

Italiens forventede startopstilling:


Buffon

De Silvestri - Chiellini - Bonucci - Balzaretti

Motta - Montolivo - Marchisio

Candreva - Rossi

Osvaldo


Danmark har vundet sine seneste to kampe ude mod henholdsvis Malta og Armenien, og selvom det var med knebne sejre, så var det eneste, der talte for Morten Olsen & Co., at få maksimumpoint og rejse sig igen efter det pinlige 0-4-nederlag i Parken til selvsamme Armenien tilbage i juni. Det er den samme arena, der spilles på denne fredag aften nøjagtig fire måneder senere, men stemningen vil være en anden - både internt i truppen og på de fyldte tribuner.

Italien har indtil videre spillet halvdelen af sine fire udekampe i gruppen uafgjort; 2-2 i Bulgarien og 0-0 i Tjekkiet. Danmark har derimod - som det eneste hold i top-4 - endnu ikke vundet på eget græs i denne VM-kvalifikation, hvilket naturligvis er den største årsag til, at holdet kun ligger nummer tre på nuværende tidspunkt og i mange måneder har ligget og rodet endnu længere nede i gruppen.

Det er en meget vanskelig kamp at forudse, fordi de to hold kommer med vidt forskellige udgangspunkter. Hvor meget energi vil de notorisk pragmatiske italienere lægge i kampen? Og hvor godt kan Danmark egentlig spille i Parken, når presset er størst? Det er de to væsentligste spørgsmål inden kampen, og svaret blæser en smule i efterårsvinden. 

Spilværdimæssigt springer X'et i øjnene til odds 3.45, og det skal blive spændende at se, hvor meget Danmark vil satse, hvis stillingen eksempelvis er uafgjort midt i anden halvleg; ét point mod Italien kan i tilfælde af en dansk favoritsejr over Malta tirsdag være nok til en andenplads. Hvis man ligesom vi er meget i tvivl om resultatet, så kan man overveje at kigge mod spillet på, at begge hold scorer, hvilket giver odds 1.92.
 

Spilforslag:
Sats på, at kampen ender uafgjort til odds 3.45
Sats på, at begge hold scorer til odds 1.92
 

Klik her for at læse italienske Luca Ferratos syn på kampen mellem Danmark og Italien

Klik her for at spille på VM-kvalifikationen hos Unibet