VM-kvalifikation: De bedste spilforslag til tirsdagens kampe



Cypern 4.10, uafgjort 3.40, Norge 1.85

Norge har med garanti fået en vitaminindsprøjtning med den imponerende præstation i 1-1-kampen mod Schweiz. Cypern er imidlertid et angrebsivrigt hold, der ikke har i sinde at gøre livet let for Egil Olsens udvalgte. Cyprioterne har fået én sejr i sine tre indledende kampe; en hjemmsejr over Island, som vandt 2-0 over Norge i sidste måned.

Denne kamp bliver tættere, end oddsene indikerer, men det er gæsterne, som har momentum. En kneben udesejr bør således være inden for rækkevidde for Norge. Sats på, at Norge vinder til 1.83, og at begge hold scorer.

Resultattip: Cypern 1-2 Norge (8.75)

Rumænien 4.50, uafgjort 3.50, Holland 1.75

Begge har fået maksimumpoint efter de tre første kampe i Gruppe D. Holland er naturlige favoritter her, men Louis van Gaal har visse skadesproblemer at spekulere over. Arjen Robben og Ruben Schaken, som scorede i opgøret mod Andorra, er ude med skader. Eljero Elia er dermed blevet hentet ind for første gang i det seneste år.

Rumænien har imponeret, uden at man har hørt så meget om det. Holdet har først og fremmest ikke sluppet mål ind, og vi har grund til at regne med en overraskelse tirsdag. Gabriel Torje er sat til odds 6.50 på at score i løbet af kampen.

Resultattip: Rumænien 2-0 Holland (22.00)

Ukraine 1.60, uafgjort 3.50, Montenegro 5.25

På trods af oddset kan det her lønne sig at satse på pointdelingen. Hjemmeholdet har haft svært ved at finde målene, efter at Andriy Shevchenko lagde fodboldstøvlerne på hylden. Et tamt og målløst opgør i Moldova i fredags viste tydeligt, at ingen på landsholdet har taget ansvaret, efter at manden med flest spillede landskampe gik på pension.

Et Montenegro-hold med fire point efter to kampe bliver ingen let modstander sammenlignet med Moldova. Udesejr er fristende, men jeg satser på uafgjort og under 2.5 mål til 1.75.

Resultattip: Ukraine 0-0 Montenegro (10.00)

Tyskland 1.25, uafgjort 5.50, Sverige 11.00

Begge hold står med fuldt pointudbytte i Gruppe C, selvom gæsterne har været noget mindre imponerende med sine knebne sejre mod Færøerne og Kazakhstan. Tyskland mødte et usædvanligt svagt irsk hold i fredags og vandt med tenniscifrene 6-1.

Med fordel af hjemmebanen og uden nye skadesproblemer tegner dette til at ende med endnu en overbevisende sejr til værterne. Marco Reus som målscorer til 2.40 er oplagt.

Resultattip: Tyskland 3-0 Sverige (9.50)

Italien 1.50, uafgjort 3.70, Danmark 7.00

Italien topper Gruppe B, men har endnu ikke ramt topformen. Cesare Prandelli skal måske klare sig uden Gianluigi Buffon, mens Mario Balotelli kan være tilbage i start-11'eren efter sygdom.

Dette regnes for at være den hårdeste udfordring for Italien i gruppen. Gæsterne har dog skuffet med to uafgjorte og blot én scoring. Hjemmesejr ligner et naturligt resultat. Hvis Balotelli starter på banen, er odds 8.00 på mindst to scoringer ganske glimrende.

Resultattip: Italien 3-1 Danmark (15.00)

Spanien 1.42, uafgjort 4.40, Frankrig 7.00

To hold med 100 pct. på pointtavlen mødes i det, der tegner til at blive en afgørende kamp i Gruppe I. Spanien er startet lidt sløvt med en kneben sejr over Georgien. 4-0 hjemme mod Hviderusland sidste fredag tyder dog på, at formen er på vej tilbage.

Didier Deschamps og Frankrig har ikke brilleret på trods af sine seks point. Oddset på uafgjort frister, men kampen ender nok med en snæver hjemmesejr. Sats på, at begge hold scorer til 2.00.

Resultattip: Spanien 2-1 Frankrig (8.50)

Chile 4.20, uafgjort 3.60, Argentina 1.75

Nok en gang skal vi til Sydamerika for at finde det sikreste spil. Argentina har været ustoppelig i kvalifikationen indtil nu. Godt hjulpet af to mål fra Lionel Messi fejede Alex Sabellas mandskab fredag Uruguay af banen og står pt. med fire gevinster af fire mulige.

Chile befinder sig lige under kvalpladserne og har desperat brug for et godt resultat. Udesejr er alligevel et sikkert spil med Messi som målscorer til 2.05.

Resultattip: Chile 1-3 Argentina (14.00)

Paraguay 1.82, uafgjort 3.40, Peru 4.15

Begge hold er klar over, at nederlag i denne kamp sandsynligvis er lig med snip-snap-snude for mulighederne for at få en VM-plads. Skulle gæsterne tage alle tre point, er de helt med i kampen om en plads ved slutrunden i Brasilien.

Paraguay ligger sidst i gruppen med fire point efter otte kampe. Det omvendte opgør endte 0-2 i Lima. Oddset på sejr til Peru er for oplagt til at se den anden vej. Sats derfor på udesejr og på, at begge hold scorer til 1.78.

Resultattip: Paraguay 1-3 Peru (32.00)