VM-kvalifikation: Optakt og spilforslag til Danmark-Bulgarien


Danmark 1.55 Uafgjort 3.70 Bulgarien 6.00 (Kickoff tirsdag kl. 20.15)


Det danske landshold vender hjem fra træningslejr i Spanien og udekamp i Tjekkiet for at spille sin blot anden hjemmekamp i Parken i VM-kvalifikationsgruppe B. I de rødhvides første og hidtil eneste kamp foran eget publikum i gruppen blev det til 0-0 mod Tjekkiet, og det var mildt sagt ikke en magtdemonstration, som Morten Olsens drenge leverede på Danmarks nationalstadion tilbage i begyndelsen af september.

En magtdemonstration var det derimod i fredags, da Danmark fik sin første sejr i gruppen. 3-0 ude over Tjekkiet har i sidste øjeblik genskabt optimismen omkring Morten Olsen & Co's chancer for at snuppe andenpladsen, og med en sejr over Bulgarien tirsdag aften begynder det ligefrem at se ganske lovende ud. Med en sejr vil Danmark blot være ét point efter bulgarerne, der tilmed har spillet en kamp mere.

Der er dog ikke noget, der tyder på, at det bliver en walkover for danskerne, og odds 1.55 på hjemmesejren må siges at være lavere, end styrkeforholdet umiddelbart berettiger til. Bulgarien har lukket færrest mål ind i gruppen (tre i fem kampe) og er ligesom Italien ubesejret (to sejre, tre uafgjorte). Fredag smadrede Bulgarien Malta med 6-0 på hjemmebane. Snarere end at spille på resultatet bør man overveje at sætte penge på, at Andreas Cornelius for anden kamp i træk bliver første målscorer til odds 4.90. Superligaens topscorer er hjemme på eget græs i Parken, og han har vel aldrig haft mere selvtillid, end tilfældet er netop nu.

Sammen med Danmark og Tjekkiet udgør Bulgarien den trio af landshold, der forventes at skulle dyste om den andenplads, som bør give adgang til playoffkampe om at komme med til VM i Brasilien næste år. Italien har 10 point efter fire spillede kampe, og Gli Azzurri møder middelmådige Malta på udebane nogenlunde samtidig med, at kampen i Parkes afvikles. De færreste tror på, at italienerne slipper taget om den direkte VM-kvalplads.

Hvis Danmark fortsat skal leve i Gruppe B, skal der minimum ét point til på hjemmebane. Taber man på eget græs til en af de andre playoffrivaler, så er det med stor sandsynlighed ensbetydende med farvel til VM-chancerne (sørgeligt for Tjekkiet). Derfor er der fokus på organisationen og det defensive fundament i de indbyrdes kampe, som vi så det i den første kamp mellem Bulgarien og Danmark, der endte 1-1. Få dage senere spillede bulgarerne 0-0 på udebane mod Tjekkiet, mens Danmark tabte 1-3 til Italien i Milano.

Det er værd at understrege, at det bestemt ikke er et ufarligt mandskab, der kommer til København for at møde Danmark. I september spillede Bulgarien således 2-2 hjemme mod Italiens EM-finalister i en kamp, hvor Manolev og Milanov kom på måltavlen. Manolev scorede igen få dage efter, da Bulgarien - igen på hjemmebane - spillede mod Armenien og vandt 1-0. Ingen af holdene kan tåle at tabe tirsdag aften i Parken - for nu at bruge en fodboldkliché - og det ender sandsynligvis med at blive en meget tæt kamp, hvor meget (især hos gæsterne) sættes ind for at undgå blottelser i forsvaret. Det ligner endnu en pointdeling mellem to hold fra playofftrioen.

Morten Olsen kan glæde sig over igen at have William Kvist til rådighed efter overstået karantæne, men der er blevet spekuleret i, om VfB Stuttgart-spilleren overhovedet er at finde i start-11'eren tirsdag aften efter den flotte indsats mod tjekkerne fredag i den tidligere FC København-spillers fravær.
 

Spilforslag:
Sats på, at Andreas Cornelius bliver første målscorer til odds 4.90
Sats på, at kampen ender uafgjort til odds 3.70
 

Klik her for at spille på kampen mellem Danmark og Bulgarien hos Unibet.