VM-kvalifikation: Optakt til England-San Marino



Lad os ikke bruge unødig tid på det her. Der er tale om en kamp, som England skal vinde med overbevisende cifre. Miniputter, amatører, deltidsspillere. Kald dem, hvad du vil. San Marino er den internationale fodboldverdens prügelknabe. Lande som Færøerne, Luxembourg og Liechtenstein har forbedret sig så tilpas meget, at de med ujævne mellemrum formår at overraske. San Marino har ikke udviklet sig en millimeter. Det er ikke muligt at blive dårligere, så holdet har blot befæstet sin position som fuldstændig ubrugeligt på dette niveau.

Jeg har dog ikke i sinde at sparke løs på San Marino. Hvor god er det trods alt muligt at blive med en befolkning på 32.200? Antallet af hankønsvæsener er vel omkring 16.000, hvoraf en stor del er børn. Der er virkelig ikke mange spillere at vælge imellem.

Holdnyheder

Frank Lampard er ude med en knæskade, mens Steven Gerrard står over med karantæne. Det betyder, at Wayne Ronney får æren af at bære anførerbindet, mens Jonjo Shelvey kan få sin første landskamp. Ryan Bertrand er heller ikke med fredag aften på grund af hævede lymfekirtler. Joleon Lescott og Phil Jagielka starter efter al sandsynlighed i midterforsvaret, efter at John Terry har trukket sig tilbage fra landsholdsbold.

Riminis Mirko Palazzi er den eneste San Marino-spiller, der ikke spiller i den hjemlige liga. Den 36-årige Andy Selva er nationens topscorer med otte mål, og han starter naturligvis inde.

Handicap

Oddset på hjemmesejren er 1.01, og det er naturligt nok ikke noget, vi anbefaler, at du spiller på. Det skal alligevel siges, at 1 pct. i rente i løbet af 90 minutter er langt bedre afkast, end hvad bankerne tilbyder i disse dage.

San Marino har blot vundet én kamp gennem historien og har heller ikke evnet at score i sine 19 seneste landskampe. Nationen regnes for at være verdens svageste, når det kommer til landsholdet (sammen med Bhutan og Turks- og Caicosøerne) af Fifa.

En tocifret sejr er i høj grad en mulighed. Holland bankede 11 bolde ind bag San Marinos målmand sidste september. Jeg kan ikke forestille mig, at gæsterne vil sætte Joe Hart på prøver, så -6 scoringer til odds 2.20 er generøst.

Pause

Efter jeg har kritiseret San Marino-holdet i denne artikel, er det nu på tide at give dem lidt kredit for måden, de starter kampene på. I hver af sine seneste fem kampe har holdet sluppet færre mål ind i 1. halvleg, end hvad de har gjort efter pausen. De holdt Sverige på 0-0 efter 45 minutter, før de gik hen og tabte med 0-5.

Den åbenlyse forklaring går på spillernes fysiske form - eller manglen på samme - eftersom San Marinos spillere kun er halvprofessionelle. Så der er ingen grund til at blive bekymret, hvis handicap-spillet ikke ser ud til at gå hjem ved pausen. Sats også på, at der vil blive scoret flere mål efter pausen til odds 2.10.

Målscorere

De engelske angribere er sikkert sultne efter at pynte på deres internationale scoringssnit i denne kamp. Når en angribers karriere er slut, kigger man ikke på, hvem målene blev scoret imod.

Wayne Rooney er det åbenbare spilobjekt. Manchester United-spilleren er sat til odds 1.25 på at finde netmaskerne i løbet af kampen. Det skal man ikke bruge sine penge på. Jeg har derimod mere fidus til odds 2.00 på, at han scorer to mål eller flere - eller minimum et hattrick til odds 5.00. Eftersom Lampard og Gerrard ikke spiller, falder ansvaret for at sparke straffe på Rooney. Som om han ikke kommer til at få nok chancer i åbent spil.

Spilforslag

England på handicap -6 mål til odds 2.20
Rooney med to eller flere mål odds 2.00