VM-kvalifikation: Uruguay har kniven for struben i Sydamerika


Som værtsnation er Brasilien som bekendt selskreven deltager ved VM, og blandt de øvrige sydamerikanske lande dominerer Messi og Argentina som forudset VM-kvalifikationen. Argentina, der i juni spillede uafgjort ude mod Ecuador, har nu 10 point ned til femtepladsen. I den sydamerikanske VM-kval kommer de fire første lande med til VM, men nummer fem skal ud i playoff mod vinderen af Jordan-Uzbekistan.

I denne runde skal argentinerne i aktion tirsdag på udebane mod Paraguay, der ligger nummer sjok og allerede har mistet muligheden for VM-deltagelse.

Bag ved Argentina finder vi Colombia med Falcao. Colombianerne er tæt på at sikre sig den direkte kvalifikation og har en meget interessant trup, der uden tvivl vil kunne gøre det godt i Brasilien næste sommer. Ud over esset fra Monaco finder vi spillere som Jackson Martinez, Zuniga, Armero, Cuadrado, Cristian Zapata og den evigt unge Mario Yepes. Colombianerne tager fredag imod Ecuador, der ligger to point efter i gruppen, og derefter går turen til Uruguay.

Ecuador er en af de positive overraskelser i denne kvalturnering. Efter en sløv start har holdet forstået at udnytte højderne hjemme i Quito, hvor det er blevet til lutter sejre bortset fra en uafgjort mod Argentina.

Chile befinder sig pt. på den sidste direkte kvalplads. 3-1-sejren den 11. juni i Santiago mod Bolivia (her scorede Sanchez et enkelt mål, mens Vidal lavede to) var en vigtig faktor i jagten på kvalifikationen, og der er også en hjemmekamp på menuen i denne omgang, når Sanpaolis tropper tager imod Venezuela.

Et hold, der derimod er i akut fare for slet ikke at komme med til VM, er Uruguay. I de første seks kampe spillede Cavani & Co. to gange uafgjort på hjemmebane, mens det blev til fire udebanenederlag. PSG-stjernens mål ude mod Venezuela har givet lidt håb til de lyseblå, der lørdag skal spille en altafgørende kamp i Peru. Uruguay kan ikke tillade sig at tabe, hvis holdet vil undgå at blive overhalet af Venezuela og Peru.

Bolivia og Paraguay, der mødes natten til lørdag dansk tid, er allerede ude af VM. Sidstnævnte har kun samlet otte point i 12 kampe, og dermed må holdet vinke farvel til det, der kunne have været den femte VM-deltagelse i træk.


Klik her for at spille på den sydamerikanske VM-kvalifikation hos Unibet