Jacob Hansen: Suarez bomber Barcelona videre i Copa del Rey


"Suarez har scoret i tre af deres seneste fire hjemmekampe og har scoret fire mål i alt i de seneste to hjemmesejre over Bilbao".

De spanske temperamenter var helt oppe at ringe, da Athletic Club og Barcelona i sidste uge spillede den første ottendedelsfinale i Copa del Rey, og spilekspert Jacob Hansen satser på, at onsdagens hjemmehold og i særdeleshed angriberen Luis Suarez er toptændt på revanche. Baskerne vandt det første opgør 2-1 og fik to mand udvist.

Fodboldekspert og -kommentator Jesper Simo er ikke sikker på, at Barca "kværner" gæsterne fra Baskerlandet, selvom catalanerne fortjent er klare favoritter på eget græs.

"Athletic er et dygtigt mandskab, og FC Barcelona har faktisk ikke været så voldsomme på Camp Nou, som de plejer at være", siger han.

Se med herunder, hvor eksperterne i studiet giver spiltip til onsdagens returkamp: