Hvem skal erstatte Victor Valdes i Barcelonas bur?


Man skulle tro, at de fleste spillere ville være lykkelige for at være del af Barcelonas faste start-11'er, der, som du jo ved, er et af de bedste hold i verden. Men Victor Valdes er tydeligvis ikke, som spillere er flest; den 30-årige målmand tog fusen på catalanerne i sidste uge, da han afslørede, at han ikke vil underskrive en ny kontrakt. Valdes lader til at være opsat på at opleve andre fodboldkulturer og har åbnet op for et muligt skifte til England, Italien eller mindre traditionelle ligaer som den nordamerikanske MLS.

Uanset hvor den spanske landsholdsspiller ender, så er én ting sikker: Barcelona får brug for en ny målmand. Den største favorit pt. til at starte i buret for Barcelona i den første ligakamp i næste sæson er Vicente Guaita (2.50). Valencia-keeperen skulle ifølge rygterne have været et transfermål, allerede før nyheden om Valdes kom ud, og han har imponeret ledelsen hos Blaugrana med sine præstationer i denne sæson. Som 25-årig vil han også være en god investering for fremtiden.

En anden mulighed er Borussia Mönchengladbachs unge målmand, Marc-André ter Stegen (4.50). Han har været en af profilerne på det tyske klubhold i denne Bundesliga-sæson og har allerede fået to landskampe, selvom han blot er 20 år gammel. Manglende rutine kan imidlertid være kilde til bekymring. Det samme kan ikke siges om Maarten Stekelenburg (10.00), der har spillet over 50 kampe for Hollands landshold. Han er ikke i kridthuset i Roma i øjeblikket og vil være en solid, men ikke ligefrem spektakulær signing.

Mere kendte navne, der i øjeblikket kædes sammen med Barcelona, inkluderer Joe HartManuel Neuer og ingen ringere end Iker Casillas (alle til det høje odds 75.00). Alle tre har stærke bånd til deres nuværende klubber, selvom Casillas seneste problemer med Real Madrid-træner Jose Mourinho har skabt spekulationer om verdensstjernens fremtid. Det virker ikke sandsynligt, at den spanske landsholdskaptajn vil krydse den berygtede grænse i La Liga, men vi har set mere vanvittige ting ske.

Hvis ingen af de ovenstående valgmuligheder frister, så kan Barca også vælge at forfremme folk fra egne rækker. Jose Manuel Pinto, der har været reserve for Valdes gennem fire år, virker som et godt sats til odds 10.00 på at starte sæsonen mellem stængerne. Valdes selv kan selvfølgelig også nå at skifte mening. Du kan satse på, at han stadig er Barcelonas førstevalg i buret efter sommerferien til odds 3.00.


Klik her for at satse på, hvem der er Barcelonas målmand i den første ligakamp i næste sæson.