Hvorfor Valencias tilhængere har så kort hukommelse


De hvide lommetørklæder var fremme og blev viftet med en betragtelig iver på Mestallas tribuner søndag aften. Valencias tilhængere er berømte og berygtede over hele Spanien for at være vanskelige at stille tilfredse. Men i øjeblikket har de gode grunde til at brokke sig.

Den seneste skuffelse for de lokale var et nederlag på ét mål hjemme mod middelmådige Rayo Vallecano - et nederlag der gjorde en smule mere ondt, fordi det tidligere Mestalla-flop Chori Domínguez satte sejrsmålet ind på straffe. Valencia har kvalificeret sig til ottendedelsfinalerne i Champions League, men er nummer 11 i La Liga og allerede syv point fra den fjerdeplads, der giver Champions League-kvalifikation.

Den nye træner og tidligere spiller Mauricio Pellegrino blev fyret for nylig efter bare 14 ligakampe, og Ernesto Valverde blev hentet ind, da han nu engang var ledig på markedet. Bag kulisserne er folk bestyrtede. Holdet mangler styring, og man kan fundere over, hvor den skal komme fra. Så for anden hjemmekamp i træk sang tilhængerne til præsident Manolo Llorente, at han skulle "vete ya" ("gå nu").

Alligevel er det måske det rette tidspunkt at pointere, at tingene kunne være værre. Den regionale sportsavis Superdeporte understregede, at tirsdag d. 18. december markerede femårsdagen for en ganske større intern krise i klubbens korridorer.

I forbindelse med et af mange lavpunkter under træner Ronald Koemans regime på seks og en halv måned fortalte den hollandske legende kaptajn David Albelda og målmand Santiago Canizares, at de ikke længere var velkomne på førsteholdet. Dagen efter sagde Koeman det samme til den rutinerede fløjspiller Miguel Angel Ángulo.

Rystelserne kunne måles på Richterskalaen. Her var ikke bare tale om tre vigtige spillere. De var veteraner, der fortjente respekt. Hver især havde de spillet et årti i klubben. Derudover var de ikoner fra en tid, hvor Valencia rent faktisk havde stor succes med to på hinanden følgende Champions League-finaler i 2000 og 2001 og spanske mesterskaber i henholdsvis 2002 og 2004.

Albelda indkaldte til en pressekonference dagen derpå. Her gengav han sin snak med chefen. "Koeman fortalte mig, at han ikke stolede på mit lederskab på og uden for banen", sagde han, mens dampen fløjtede ud af ørerne. "Jeg svarede, at han har været her 20 dage, og at han slet ikke kender mig". Efterfølgende slæbte den skrottede kaptajn klubben og præsident Juan Soler i retten.

En svedende og ukomfortabel Soler svarede ved at nedtone situationen og på uoverbevisende manér hævde, at trioen blot var "midtertidigt udelukket". Albelda fortsatte sin retssag og appellerede, da den blev afvist. Det hele blev for meget for Soler, der trak sig som præsident.

I slutningen af april 2008 begyndte folk at snakke om risikoen for at rykke ned, og Koeman blev fyret, hvorefter den tidligere spiller Voro midlertidigt blev udpeget som den træner, der skulle få styr på tingene. Voro genindkaldte alle tre spillere, og Valencia overlevede i den bedste spanske række. Albelda droppede sin appelsag, og Ángulo scorede i sin anden kamp efter sit comeback.

Der har været mange sten på vejen efterfølgende. Klubben har flirtet med en finansiel nedsmeltning og har solgt stjerner som David Villa, David Silva og Juan Mata med skræmmende korte intervaller. Alligevel er billedet ikke så dystert, som det var engang. Klubben har på tre år halveret sin fortsat ikke helt ubetydelige gæld, og en tilbagevenden til Champions League har genskabt en vis grad af selvtillid og tro på tingene.

Problemet er, at disse tilhængere har hørt et ord som "overgangsproces" før, og det var ikke kønt. Som historien fortæller os, så er det bare en smule stabilitet, der skal til.