La Liga: Real Madrid cruiser hen over Sevilla


Offentlig kritik er blevet hverdag for José Mourinho. Efter nederlaget til Granada sagde The Special One: "Nogle af mine spillere var trætte efter (Copa del Rey-kampen mod Barca) i onsdags. Men der er ingen undskyldning for de andre, der ikke spillede". Som sædvanligt gemte han lidt til ærkerivalerne fra Barcelona og det spanske fodboldforbund: "Det er dog helt tydeligt, at der er hold, der ikke kan kontrollere kampprogrammet", sydede han, før han tilføjede: "ét hold spiller om lørdagen, og det andet spiller om søndagen. Sådan har det altid været". Det var Real Madrids fjerde nederlag i Andalusien i denne sæson, og man kan vist godt regne med, at den portugisiske træner ikke tager derned på sommerferie.

Sevilla vil tro på, at de kan levere endnu en overraskelse. Jesús Navas er den seneste spiller, der kaster roser efter holdets nye træner: "Vi har fundet en god dynamik, efter Unai Emery ankom. Vi stod foran en svær række kampe, og vi har svaret godt igen. Sevilla slår normalt godt fra sig mod Madrid. Både på Pizjuan og på Bernabéu".
 

Seneste nyt fra omklædningsrummene

Pepe er vendt tilbage til træningsbanen og skal testets op til Champions League-kampen i midtugen, så regn med, at han starter i midterforsvaret i stedet for Raphaël Varane, der døjer en smule med en skade.

Sevilla må stille op uden et par nøglespillere: Højrebacken Cicinho erstattes nok af Coke, og efter sin udvisning sidste uge må Ivan Rakitic overgive sin plads til Manu del Moral. Diego Perotti og Piotr Trochowski er fortsat ude med langtidsskader.


Form

Mourinho kaldte sit holds præstation mod Granada "frygtelig". Cristiano Ronaldo har scoret flere ligamål end hele Granadas hold til sammen, men han gjorde sit for at hjælpe modstanderen, da han headede en hjørnesparksbold i eget net. Forvent, at angriberen igen scorer i den rigtige ende. Han giver odds 3.60 som første målscorer.

Sevillas eneste nederlag under Emery til dato kom i Madrid, hvor man tabte i Copa del Rey til Atlético. Sidste weekends kasser af Rakitic og Álvaro Negredo gav Sevilla sejren over Rayo Vallecano. Negredo giver odds 9.75 som første målscorer mod sin tidligere klub.
 

Seneste indbyrdes opgør

Piotr Trochowski lavede et tidligt sejrsmål, da Sevilla tog fusen på Los Blancos tilbage i september. Det er dog en noget anden historie på Bernabéu: Real har vundet sine seneste fire hjemmekampe mod Sevilla og har lavet tre gange clean sheet. Real Madrid giver odds 2.50 for sejr, uden at Sevilla scorer.
 

Målscorermarkedet

For lidt over to år siden scorede Mesut Özil kampens første mål i en 2-0-sejr over Sevilla i Copa del Rey. Hovedstadsholdet savnede utvivlsomt den lille tysker i nederlaget sidste uge; Luka Modric er en fin erstatning, men forsøger stadig at finde sine fødder i La Liga. Özils samarbejde med Ronaldo er udsøgt, selvom man godt kan tillade sig at mene, at han bør score flere mål. Blot fire mål er det blevet til i 18 startoptrædener. Scorer han lørdag aften, kaster det odds 4.20 af sig.
 

Dom

Real må finde balancen mellem at genvinde momentum og give spillerne den nødvendige hvile frem mod Champions League. Fornuften siger, at Real får selvtillid fra kampen mod Sevilla. Hjemmesejr giver odds 1.38.
 

Bonusspil

Real Madrid er gået til pause med uafgjort i sine seneste tre ligakampe. Det samme gør sig gældende for Sevilla i holdets tre seneste udekampe. Uafgjort ved pausen giver odds 2.50.
 

Resultattip: Real Madrid 3-1 Sevilla (11.50)