La Liga: Real ryster krisesnakken af sig og besejrer Espanyol


Real Madrid har en noget nær perfekt mulighed for at komme tilbage på sejrssporet, når Los Blancos tager imod Espanyol på Estadio Santiago Bernabeu lørdag eftermiddag.

Efter Reals 0-2-udebanenederlag i Copa del Rey til Atletico onsdag, der fulgte kongeklubbens 1-2-liganederlag i Valencia, tabte træner Carlo Ancelotti for en stund mælet, da han blev spurgt om, hvorvidt der var tale om krise.

Indrømmet, spørgsmålene var lidt overdrevne, eftersom Real gik på vinterpause med 22 sejre i træk (alle turneringer inkluderet), men den utrolige stime lader til at have tappet Ancelottis spillere for en vis portion energi. Midtbanen virkede drænet for idéer, mens angrebet manglede inspiration både på Mestalla og Calderon.

Mest åbenlyst var det med Cristiano Ronaldo, som ifølge Ancelotti sad på bænken onsdag på grund af "træthed". Ifølge ubekræftede rygter var den virkelige grund portugiserens i forvejen plagde knæ.

Isco, James Rodriguez, Toni Kroos, Karim Benzema og Gareth Bale spiller også under niveau for tiden, men Ancelotti sagde i forbindelse med fredagens pressemøde, at det er et mentalt og ikke et fysisk problem.

“Vi har haft en fantastisk sejrsstime, og derefter havde vi pausen, inden vi vendte tilbage med to meget vanskelige kampe", sagde han og fortsatte:

"Vi har data, der fortæller, at der ikke er noget fysisk problem. Måske skal vi bare give den en ekstra skalle og bringe mere intensitet. Jeg betragter det ikke som et stort problem. Det er umuligt for et hold at vinde alle sine kampe. Og du kan lære meget af nederlag.

På papiret er der alle muligheder for at rejse sig i lørdagens kamp. Espanyol spillede 2-2 på Bernabeu i december 2012, men har ikke vundet på banen siden 1996, og Real har scoret mindst to gange i 14 af sine seneste 15 hjemmekampe mod Espanyol (alle turneringer inkluderet).

Reals højre back Dani Carvajal er i karantæne, og midterforsvareren Sergio Ramos spares sandsynligvis. Det betyder, at Pepe og Iker Casillas bør spille, og Ancelotti har udtalt, at han derudover ikke har tænkt sig at rotere.

Espanyol har også begyndt året med to nederlag (1-2 hjemme mod Eibar i La Liga og 1-2 i Valencia i pokalen onsdag aften). Træner Sergio Rodriguez kan ikke spille med det tidligere Real-talent Lucas Vazquez på grund af kontraktlige detaljer, og derudover er der tvivl om den centrale forsvarsspiller Hector Moreno. Gæsternes største trussel i angrebet bliver som altid den fanden-i-voldske Sergio Garcia, mens Christian Stuani altid er farlig på dødbolde. Real har i den forbindelse indkasseret mål på standardsituationer mod både Valencia og Atletico.

Hvis ikke hjemmeholdet får alle tre point, begynder alarmklokkerne for alvor at ringe på Bernabeu. Det sker dog næppe, selvom værternes offensive kræfter ikke er helt på toppen. Real snupper årets første sejr uden så mange problemer.

Resultattip: Madrid 3-0 Espanyol til odds 7.00

Spilforslag: Hjemmeholdet vinder begge halvlege til odds 1.72