Franske Fredagsfristelser: Genstridige gæster på besøg hos hjemmefavoritter


Nice - Caen (kampstart fredag 20.45)
(asian handicap +0.75) 2, 10 units
Odds 1.93

Nice er fortsat stærkt involveret i titelkampen, så hjemmesejr virker selvsagt ikke utænkeligt her, men Caen er et hold, der ofte gør ondt på nogle af ligaens såkaldt bedre mandskaber. Caen har kun tabt tre af sine seneste 10 opgør mod top-6-hold og vandt 1-0 på udebane over St. Etienne i sin seneste kamp på fremmed græs.

Nice har som senest Alassane Pléa på skadeslisten, og til denne kamp er Belhanda tilmed i karantæne. Han deltog ikke i deres kampe i januar på grund af Africa Cup-deltagelse, og her spillede Nice 0-0 hjemme mod Metz - et af ligaens ringeste udehold - og 1-1 med Bastia. Derfor prøves et lille sats på gæsterne i aften.

Nice under 4.5 hjørnespark, 10 units
Odds 2.23

For trofaste læsere af denne blog vil dette spil ikke komme som en overraskelse. Det har givet gevinst i to ud af to tidligere tilfælde, og det skal simpelthen bare prøves igen til så formidabelt et odds. Nice har kun i to af 14 hjemmekampe været over fire hjørnespark. Og så odds 2.23?!

Under 3.5 kort, 10 units
Odds 2.08

Det er to af de mest fair spillende mandskaber i Ligue 1, som tørner sammen, hvorfor en kortfest ikke synes at ligge ligefor. Nice ligger på 1,46 gule kort i snit, mens Caen er på 1,57. Hvis ingen ingen af dem normalt ifører sig grovfilen, begynder modparten sjældent at té sig. Til mere end dobbelt op på indskuddet skal et lavt antal kort jagtes.

Marseille - Angers (kampstart fredag 20.45)
Begge hold scorer, 10 units
Odds 1.90

Angers er på besøg i Marseille, og det er et hold i form. Gæsterne kommer med tårnhøj selvtillid oven på fem sejre i streg og i øvrigt kun ét nederlag i ni kampe. De vandt deres seneste besøg i Marseille, så de vil uden tvivl have troen på, at de kan slippe hjem med noget.

Over de seneste syv ligakampe er det kun PSG og Monaco, som har en bedre pointhøst end Angers

Om det sker, tør jeg alligevel ikke spå om; Marseille er rimeligt svingende, men er omvendt heller ikke mere stabile i forsvaret, end at Angers i deres nuværende form vil have en anstændig chance for at spille med. Over de seneste syv ligakampe er det kun PSG og Monaco, som har en bedre pointhøst end Angers. Dem kan man trods alt være bekendt at ligge i hælene af!

Marseille har været på tavlen i sine seneste 10 hjemmekampe, og jeg tvivler på, at Angers' form trods alt er så stærk, at de kan holde et Rudi Garcia-trænet mandskab fra fadet på Velodromen. Med andre ord: Begge hold scorer.