Man bør ikke klandre Levy for at misse Moutinho - Porto er de ultimative hustlere


Daniel Levy er manden, der kan bekræfte englændernes foragt for sportsdirektørposten. Hvem har brug for den ekstra person i direktionslokalet, når du har en dynamisk formand, der har en grundlæggende rekrutteringsstrategi, og som laver godt købmandskab og skaffer spillere, som træneren ønsker, og som er mulige at sælge videre til en god pris?

Han fik det ikke helt, som han ville i dette vindue. Alligevel bør Tottenham-fans ikke klandre Levy - og han bør ikke klandre sig selv - alt for meget for at fejle i forsøget på at købe Portos João Moutinho, sådan som det var forventet. En sådan handel ville have været den mest opsigtsvækkende på transfervinduets sidste dag. I stedet beviste Porto igen, at de er de ultimative hustlere på transfermarkedet.

Spurs' transfervindue kan stadig betragtes som en succes; de lavede en økonomisk dobbelt-op på salget af Luka Modric, samtidig med at de snuppede to rutinerede landsholdsspillere i Hugo Lloris og Clint Dempsey for under deres markedsværdi. Levy formåede at være en hård forhandler over for henholdsvis Lyon og Fulham - den franske klubs notorisk barske præsident Jean-Michel Aula sagde, at han "aldrig havde oplevet noget lignende i mine 25 år i fodboldverdenen" - men Spurs-formanden var på intet tidspunkt tæt på at omvende Porto på transfervinduets sidste dag.

Moutinho-situationen var en ganske særlig én; både Porto-præsident Jorge Nuno Pinto da Costa og spilleren selv var helt klar over, hvor attråværdig den portugiske midtbanespiller var i dette tilfælde. André Villas-Boas vision om, at Moutinho kunne lave en reprise af den rolle som teknisk og taktisk lokomotivfører, han tidligere udførte for den portugiske træner på Dragao, gjorde spilleren til den centrale brik i managerens White Hart Lane-puslespil. Således kunne klub og spiller forhandle forholdene på plads og siden hæve deres krav.

Så, mens alskens bestyrtelse brød løs i London fredag aften, gik Moutinho ombord på et fly til Algarve for at nå lørdagens kamp mod Olhanense - iført sit bedste pokerfjæs. Porto fortrak naturligvis ikke en mine. Klubben havde intet presserende behov for at sælge. Da de gik ind til forhandlingerne om Moutinho, havde de portugisiske mestre allerede hentet, hvad der svarer til 165 millioner kroner på sommerens spillersalg uden at miste nogle af holdets største kanoner - de i høj grad billetsælgende spillere Moutinho, James Rodriguez og Fernando er alle stadig Porto-spillere.

På det tidspunkt havde de også stadig Hulk. Han scorede i en 3-2-sejr lørdag aften, men mens han snakkede om at ville vinde en tredje titel i træk efter kampen, tænkte Pinto da Costa på det russiske transfervindue, der stadig var åbent - ligesom han gjorde det, da han forhandlede om Moutinho. Efter mandag nats 450 millioner kroners salg af Hulk til Zenit Skt. Petersborg har Porto nu tjent i omegnen af 3,4 milliarder kroner på spillersalg, siden José Mourinho i 2004 førte klubben til sejr i Champions League. Pinto da Costa ser altid ud til at være et skridt foran.

Så hvis Levy kan klandres for noget, er det for at lade sig selv blive sat til vægs af en snu modstander, alt imens tiden løb ud. Tottenhams nedtur kunne være blevet forstærket, hvis Zenit havde snuppet Moutinho, før den russiske transferdeadline torsdag, men deres køb af Benficas Axel Witsel betyder i stedet, at vi meget vel igen kan blive underholdt af tvekampen mellem Levy og Pinto da Costa, når vi kommer til januar.