1. Division: Optakt og spilforslag til Vejle Kolding-Viborg


Vejle Kolding 2.10 Uafgjort 3.20 Viborg 3.35 (Kickoff torsdag kl. 19:00)
 

Der er lagt op til nogle hektiske dage i landets næstbedste række, hvor toprivalerne Vejle Kolding og Viborg mødes både torsdag og søndag. Sidstnævnte kamp er en udsat én af slagsen fra Runde 20 og spilles i Viborg.

Før torsdagens kamp ligger VBK på andenpladsen og dermed til oprykning, men der er kun to point ned til de grønklædte fra VFF - og nu også til Lyngby, der vandt onsdagens svære udekamp i Fredericia med 3-1. Med en hjemmesejr kan de rødklædte imidlertid komme à point med førerholdet, FC Vestsjælland, der til og med har spillet en kamp mere. Det er med andre ord overflødigt at sige, at der er masser på spil i Vejle denne tidlige majaften.

Det skal blandt andet blive spændende at se, om ligaens bedste offensiv, VFF's, kan nedbryde den stærkeste defensiv, VBK's. Mens viborgenserne har scoret 47 mål i 27 kampe, har VBK kun lukket 19 mål ind i samme antal kampe. 22 af gæsternes mål står der Thomas Dalgaard på, så hjemmeholdet ved, hvem de skal holde et særligt vågent øje med torsdag aften.

VBK er ubesejret i tre kampe og kommer lige fra en 1-1-kamp ude mod Fredericia. De seneste seks hjemmekampe er blevet vundet, så der er ikke noget at sige til, at værterne er favoritter. Ligesom VBK kommer VFF fra en 1-1-kamp - i Hjørring - og den tidligere Superliga-klub har gang i en imponerende stime på 15 kampe som ubesejret. Der er således tale om en kamp mellem to formstærke mandskaber, og vi satser på, at opgøret bliver tæt og ender uafgjort til odds 3.20.

Hjemmeholdet må undvære Henrik Bødker, Erik Marxen og Thomas Mikkelsen, der er i karantæne, samt de skadede Oliver Thychosen og Niels Bisp Rasmussen. For at følge de seneste opdateringer om de to trupper, kan du tjekke VBK's hjemmeside HER og VFF's ditto HER.
 

Spilforslag:
Sats på, at kampen ender uafgjort til odds 3.20


Klik her for at spille på kampen mellem VBK og VFF hos Unibet