Adrian Clarke: Mine fem ønsker for 2014


Jeg nød 2013 i fulde drag. Det var et fodboldår, der var fyldt med gode historier, stor inspiration og spandevis af skandaler; præcis som vi kan lide det. Mere af det samme vil være dejligt i de næste 12 måneder, mange tak.

Men hvad vil gøre fodbolden endnu bedre? Her følger fem af mine personlige ønsker for 2014:
 

5. TV-tjek

Mållinjeteknologi virker som en drøm. Mange frygtede, at fodbold aldrig ville blive det samme igen, men hvordan kan du kritiserer, at øjeblikkelige og stabilt korrekte kampafgørende beslutninger ryger direkte ind i en modtager i dommerens armbåndsur? Det kan du ikke. Det er formidabelt.

Så lad os gå skridtet videre i 2014 og satse på endnu mere brug af videoteknologi.

Der kommer mere og mere på spil i Premier League hvert år, men under det øgede pres falder standarden hos dommerne. De har brug for en hånd.

Jeg foreslår, at hvert holds anfører får muligheden for at få gennemset en spilsekvens per halvleg, hvor de kan stille spørgsmål ved enhver vigtig beslutning, som dommeren har truffet. Et rødt kort, et straffespark, skuespil, et afgørende frispark, en offside; uanset hvad det måtte være.

Ligesom i tennis, rugby og cricket vil man tabe retten til at få gennemset et spil, hvis man ikke får medhold i appellen. Hvis man derimod får ret, og fejlen bliver rettet, så beholder man retten til at få en spilsekvens gennemset. Det er fair. Og det er ikke raketvidenskab.

Der bliver foretaget for mange karriereafgørende, livsvigtige, utroligt dårlige beslutninger. Hvilken forskel gør et ekstra tillægsminut eller to, hvis man når frem til den rette dom via en tv-dommer?

Jeg har helt ærligt svært ved at se, hvad vi venter på...
 

4. Smid de tåbelige regler i skraldespanden

Der findes to uforståeligt dumme regler, der bør fjernes med det samme.

For det første: Hvis en spiller vælger at tage sin trøje af, svinge den over hovedet eller smide den på græsset i vild jubel, hvorfor i alverden kan vi så ikke bare lade ham gøre det? Hvem tager skade af det? Så længe vedkommende samler den op igen og tager den korrekt på, kan jeg slet ikke få øje på, hvorfor det er en handling, der skal koste et gult kort. Det driver mig til vanvid.

For det andet: Hvis en spiller er skadet, så skal vi da ikke straffe vedkommende ved at tvinge ham til at forlade banen og vente på, at dommeren giver ham lov til at komme tilbage i spillet. At straffe et hold, der - som oftest - er blevet ramt af en skade på grund af en modstanders dårligt timede tackling, virker helt urimeligt. Desuden fremstår hele processen som en farce.

Hvis en spiller falder til jorden og lader, som om vedkommende er skadet, så vil en dygtig dommer kunne se det. Enhver dommer - god eller dårlig - skal sikre, at den tid, der går, bliver lagt til i den anden ende.

Der er ikke så meget at tænke over: Ud med de to tåbelige regler.
 

3. Forårsevaluering

Greg Dyke og hans eksperthold vil redde engelsk fodbold dette forår, når de offentliggør resultatet af deres undersøgelser i fodboldforbundets kommission. Øh, held og lykke med det, drenge.

Ingen ved nøjagtigt, hvad man kan forvente, men jeg håber, at de foreslår, at der bliver foretaget ændringer i forhold til, hvordan vi plejer den næste generation af talenter.

Næsten uden undtagelse har de trænere, jeg har talt med om de unge, der kommer gennem nåleøjet, klaget over deres attitude. De er forkælede, overbeskyttede og får alt for meget alt for tidligt, så den sult og det drive, der inspirerede tidligere generationer af talenter, er forsvundet - hvilket er trist.

Lad os stoppe med at pakke de bedste skolespillere ind i vat, inden de har opnået noget som helst. Lad os sætte et lønloft for teenagespillere, indtil de har nået et vist antal kampe på førsteholdet. Lad de unge lærlinge klare praktiske opgaver, sådan som jeg selv gjorde det i gamle dage.

Kort og godt skal vi lade være med at forkæle vores bedste talenter. De unge spillere har godt af en fast hånd, og en smule motivation har aldrig skadet nogen.
 

2. Der skal sættes en stopper for The Gunners' pokaltørke

Ja, det er måske farvet og selvtilstrækkeligt, men hvor ville jeg dog gerne se Arsenal vinde noget i 2014.

Jeg mener, de fortjener det. De har været det mest stabile engelske mandskab i de seneste 12 måneder, de spiller fremragende fodbold, og Arsene Wengers personlige genfødsel som Gunners-boss kalder på respekt.

Baseret på, hvad jeg har set fra holdet i 2013 (og det er meget), er der ingen grund til, at de ikke skal kunne vinde et trofæ i denne sæson. Viljen og evnerne er der. Hvis de kan bliver ved med at tro på sig selv, så har de, hvad der skal til for at bryde tørken.

Mens Manchester-monopolet er fedt for de involverede parter, så gør det utvivlsomt Premier League til et mere interessant sted at have Arsenal back in business. Det er på tide, at de kommer ud af tørken.
 

1. Et verdensmesterskab til Messi

Når vi tænker tilbage på de største VM-bedrifter gennem tiden, så tænker vi tilbage på finalerne i 1970 og 1986; turneringer der var domineret af Pele og Diego Maradona. Ville det ikke være fedt, hvis 2014-udgaven bød på en Lionel Messi, der løfter sit spil op på et helt nyt niveau?

Cristiano Ronaldo overstråler måske argentineren på klubplan i denne sæson, men i mine øjne er Messi stadig nummer ét - det mest specielle talent, vi har. Og hvis det lille geni kan genfinde sin fineste form og fortrylle hele kloden ved VM i Brasilien, så vil ingen fodboldelskere været skuffede. Et ganske særligt VM, der stråler på grund af en ganske særlig spiller, er, hvad vi alle venter på.

Jeg er træt af at høre folk sige, at Messi ikke kan kaldes den største spiller, før han fører sit landshold til VM-succes. Det synes jeg ikke, han nødvendigvis behøver. Alligevel ville jeg elske at se det ske. Det ville gøre sommeren magisk.

Man ved bare, at et VM i Messis tegn også vil være et brag af et VM.


Klik her for at læse flere eksklusive og interessante blogindlæg fra Adrian Clarke!