Allsvenskan: Optakt og spilforslag til AIK-Djurgården


Onsdag aften spilles det store Stockholmsderbyet mellem AIK og Djurgården - to klubber der begge kommer med en sejr i ryggen til trods for en skuffende sæsonstart. AIK er hjemmehold, når de byder indenfor i Friends Arena, og det lader til at blive en heftig atmosfære med over 30.000 billetter solgt allerede.

Værterne har været en smule bedre kørende i sæsonens første ni kampe end Djurgården og vandt senest 3-2 over Öster. Det var holdets tredje sejr i sæsonen, hvilket rækker til en ottendeplads i Allsvenskan, der er ganske jævnbyrdig, hvilket understreges af, at AIK kun har fire point op til en Europa League-plads.

For Djurgården har foråret været endnu mørkere, og masser af nederlag har ført til, at træneren måtte sige farvel. De seneste par uger har spillerne dog taget sig selv i kraven, og udeholdet går ind til derbyet med to sejre i træk. Først fik holdet en imponerende 3-2-sejr over Malmö efter at have været bagud 1-2. Senest vandt Djurgården 1-0 over Halmstad på et mål af den tidligere FC København-spiller Fejzullahu. Bundholdet må dog undvære talentet Daniel Amartay, der er i karantæne.

AIK har en del skadesproblemer: Robin Quaison er ligesom Niklas Backman tvivlsom, og Daniel Tjärnström er helt ude.

Gennem historien har AIK haft et lille overtag mod DIF med 42 gevinster i 107 derbyer. 37 af de indbyrdes opgør er endt uafgjort. Det er interessant, at de seneste fem derbyer er endt med to udesejre og to uafgjorte.

Man bør også bide mærke i, at Igboananike, der sørgede for Djurgårdens seneste derbygevinst i 2011, i dag er stamspiller i AIK, hvor han indtil videre har banket fire sæsonmål.

Det store antal tilskuere behøver ikke være en fordel for hjemmeholdet, der kun har vundet én af sine seneste fem kampe med et tilskuertal over 30.000 - den kom dog sidste efterår mod netop Djurgården og lød på de klare cifre 3-0.


Klik her for at spille på derbyet mellem AIK og Djurgården hos Unibet