Allsvenskan: Optakt til Djurgården-Häcken


Der snakkes om Elfsborgs kollaps, om AIK's styrke i derbyet og om Malmøs snigende vej op gennem tabellen.

Der snakkes ikke lige så meget om BK Häcken.

Alligevel kan holdet fra Gøteborg i aften snuppe førstepladsen i Allsvenskan.

Alt taler for en dramatisk guldstrid i årets Allsvenskan. Fire hold kæmper om titlen, og et af dem kan snuppe førstepladsen med en sejr på Stockholms Stadion. Meget taler for, at Häcken gør det. Holdet har vundet fire kampe i træk og en sammenlagt målscore på 13-5. Senest tog man en sikker sejr på 2-0 ude mod Gefle og forinden en 5-2-sejr over Åtvidaberg.

Men burde Djurgården ikke være tørstig efter revanche oven på nederlaget i derbyet mod AIK i sidste runde? Jo, men spørgsmålet er, om det udgør den tilstrækkelige motivation. Holdet har ikke meget andet at spille for, og vi kan ikke se, at man skal kunne dæmme op for Häckens offensiv. Gæsterne har lavet 50 mål i år, hvilket er ti flere end det næste hold på den liste (Åtvidaberg). Djurgården slap tre mål ind mod AIK og to i runden forinden mod Örebro.

2-tallet på Häcken giver 2.55 gange pengene igen, hvilket vi ser som et fint odds. Vi satser også på, at der bliver scoret flere end 2.5 mål til 1.80. Der har været over 2.5 mål i 77 pct. af Häckens kampe i denne sæson.