Bale, Suarez og Rivaldo - De 11 værste skuespil i fodboldverdenen



Tsk, tsk, tsk, Gareth, Gareth, Gareth ... Vi forventede det fra Luiz Suarez, men ikke fra dig.

Tottenham-fløjen kollapsede som et korthus, selvom der ikke var kontakt mellem ham og Aston Villas målmand, Brad Guzan, mens Liverpool-angriberen forsøgte sig med et endnu mere komisk skuespil mod Stoke.

De er dog ikke de første spillere, der tager fusen på dommeren. Her har du nogle andre lysende eksempler:

11. Gareth Bale

Her har vi Bales forsøg ud i skuespilkunsten, og hans fanget-med-hånden-i-kagedåsen-ansigt gør scenen komplet.

10. Luis Suarez

Dette forsøg på skuespil mod Stoke gjorde Tony Pulis så vred, at han forsøgte at få myndighederne til at give den lille angriber fra Uruguay karantæne. Vi mener, at det havde givet karakteren 10 af 10 ved OL.

9. Morten Gamst Pedersen

Blackburn-fløjen leverede svanens død på Emirates' græs mod Arsenal. Det var så skidt et forsøg, at Phil Dowd ignorerede Pedersen i resten af kampen.

8. Steven Taylor

Dette kunne meget vel være det sjoveste forsøg på film fra Newcastles Steven Taylor, der dermed bidrager til traditionen for frygelige fald på St James' Park. Efter at have taget bolden med hånden på lige foran egen mållinje besluttede han sig for at forsøge et død-soldat-fra-Platoon-fald, hvor han tager sig til brystet, som om han har taget imod 10 kugler. Dommeren var tydeligvis ikke fan af Charlie Sheen og gav Taylor det røde kort.

7. Dida

Nogle forsøg på skuespil fungerer ikke, og spillerne erkender det med det samme. Men ikke AC Milans keeper Dida. Nej, nej, brasilianeren reagerede på en lussing fra en Celtic-tilhænger ved at svaje et par meter hen ad grønsværen, vælte omkring i græsset og insistere på at blive båret fra banen på en båre. Det var ikke så lidt.

6. Gilardino

Endnu en omgang skuespil fra en Milan-Celtic-kamp. Den italienske angriber vælter omkuld, selvom han allerede har taget en håndfuld skridt videre forbi Celtic-forsvarsspilleren. Det er så dårligt, at det ser ud, som om han er blevet ramt af en snigskytte på Parkhead.

5. Rivaldo

Det mest berømte skuespil nogensinde? Muligvis. Den tidligere verdens bedste fodboldspiller bliver forvirret over alle de forskellige kropsdele, da han bliver ramt på knæet af en bold mod Tyrkiet, men flyver ned på jorden og tager sig til ansigtet. Linjevogteren er så chokeret, at han ikke magter at gøre noget ved det.

4. Meier vs. Streit

Her får du to for éns pris, når Duisburgs træner, Norbert Meier, kommer i skærmydsler med FC Kölns Albert Streit, hvorefter begge falder omkuld som i et computerspil. Hvis ret skal være ret, så får Streit en mindre skalle, men Meiers reaktion er en Oscar værdig.

3. Bryan Carrasco

Den chilenske U20-spiller tog skuespillet til et nyt niveau, da han greb fat i ecuadorianske Edson Montanos arm og slår sig selv i ansigtet. Fuldstændig ligesom den gode gamle "hold op med at slå dig selv"-leg fra skolen. Dommeren røg i med begge ben og donerede et frispark. Montano var forbløffet for at sige det mildt.

2. Hamit Altintop

Den tyrkiske midtbanespiller laver en flot vindmølle-immitation, da han falder om mod Kroatien i et forsøg på at trække et straffespark. Dommeren lader uimponeret spillet gå videre.

1. Knut Anders Fostervold

Til sidst skal vi overvære en omgang skuespil, der var så kummerligt, at det senere skulle blive parodieret af komediekongen John Carew. Fostervold går Gøg & Gokke, efter at en modstander har ramt forbi med et slag. Han falder simpelthen til jorden som en karakter fra Street Fighter. Carew gjorde et forsøg på at genskabe scenen i en anden kamp. Ikke dårligt, John.