The Championship: Blackburns pokalhelte tager point i Cardiff


Hvad blev der af Russell Slade-effekten, spørger du måske? Den er i høj grad tilstedeværende. Med negativt fortegn vel at mærke. Waliserne fra Cardiff har således kun én sejr i 11 ligakampe (1-4-6), og eftersom The Bluebirds scorede syv mål i 3-5-nederlaget til Bournemouth, 2-3-nederlaget til Brentford og 2-4-nederlaget til Watford, skal man tage holdets 13 kasser i denne periode med et gran salt.

 

Faktisk er formen så svag, at træner Slade selv indrømmer, at playoff er "urealistisk", hvilket nok er en meget præcis analyse, eftersom Cardiff kun har seks point ned til nedrykningsstregen. 0-0 mod Brighton var for mange tilhængere den berømte dråbe, og 81 pct. af respondenterne i en WalesOnline-undersøgelse mener, at "Russell Slade ikke ved, hvad han laver", mens 94 pct. er utilfredse med spillestilen.

Det er vanskeligt at være uenig; Cardiff har ikke vundet en eneste af sine seneste seks hjemmekampe i The Championship. Den seneste sejr kom så langt tilbage som den 10. januar, da midtstopperen Morrison stod for sejrsmålet.

Cardiff må klare sig uden den skadede Anthony Pilkington.

Mens stemningen på Cardiff City Stadium er elendig, må vi regne med, at humøret i Blackburn-truppen er langt bedre. Rovers fejede Stoke af banen med 4-1 i lørdagens FA Cup-kamp. Norske Joshua King noterede sig for hattrick og fremmtvang tilmed det straffespark, som angrebskollega Gestede konverterede.

Manager Gary Bowyer lader i det hele taget til at få lov til at gøre tingene på sin måde uden utidig indblanding fra familien Venky. Kyllingmagnaterne har måske indset at det at fyre trænere hveranden måned, ikke giver resultater.

Lancashire-klubben står med 2-1-2 i de seneste fem ligakampe og befinder sig på niendepladsen i den næstbedste engelske række med 11 point op til Norwich på den nederste playoffplads. Det skal siges, at det mere er topholdenes form, der imponerer, end det er Blackburn, der gør det decideret dårligt. Bowyers gutter har tabt 0-2 og 0-1 mod Derby og Watford i samme periode. 2-1 over både Fulham og Rotherham fortæller os, at Ewood Park-klubben er i stand til at slå på papiret dårligere hold.

Gæsterne har dog ikke vundet en eneste af deres seneste otte udekampe i ligaen, hvoraf de fire er endt med nederlag. Blackburns seneste sejr på fremmed græs kom i form af et 3-1-resultat mod Nottingham Forest i slutningen af oktober.

Midtbanespiller Ben Marshall fik en mindre skade i cupsejren over Stoke og spiller ikke tirsdag aften. 35-årige David Dunn kan få chancen igen efter at være kommet sig over sin lægskade.

Det omvendte opgør endte 1-1 på Ewood Park tilbage i august – et udfald, der godt kan gentage sig tirsdag. Cardiff vinder imidlertid aldrig, mens Blackburn rider på en bølge af selvtillid efter FA Cup-triumfen mod Stoke.

Spilforslag:
Sats på uafgjort eller Blackburn-sejr på Dobbeltchancen til odds 1.47
Sats på, at Blackburn vinder 2-1 til odds 10.00