Championship-spilforslag: Brighton vs. Sheffield Wednesday


Brighton 2.00, uafgjort 3.40, Sheffield Wednesday 3.45

Hjemmeholdet befinder sig på fjerdepladsen i Championship oven på en elendig sæsonstart. 0-1 i debuten og derefter 0-0 mod Cardiff gav varsler om en tung "sæson to" i rækken. Manager Gustavo Poyet lader imidlertid til at have fået gang i spillerne. 5-1 mod Barnsley i sidste kamp på Amex blev efterfulgt af 3-1 mod Burnley i Lancashire.

Den tidligere Peterborough-spiller Craig Mackail-Smith ser ud til at levere varen igen i år. Fire scoringer har angriberen banket ind indtil videre.

Onsdagsklubben ligger faktisk à point med Brighton, men med en noget dårligere målscore. En 6. plads fire kampe inde i sæsonen viser dog, at Dave Jones' mandskab ikke er walkover-materiale. Sheffield Wednesday tabte mod Crystal Palace i Croydon senest (1-2) efter en sen scoring af Glen Murray, men før den kamp havde holdet 2-1-0 i kampstatistik og 8-6 i målscore.

Holdet har ingen problemer med at finde vejen til netmaskerne. Johnson og spidsen O'Grady har begge scoret tre gange hidtil, men længere tilbage på banen snakker vi generøst forsvarsspil med stort "G". Wednesday har sluppet to mål ind i hvert eneste opgør, og det er noget manager Jones vil forsøge at rette op på med indkøbet af Watford-veteranen Martin Taylor.

Bedste spil:

Sats på, at Brighton vinder til odds 2.00.

Sats på over 3.5 scoringer til 3.10.