Coppa Italia: Optakt og spilforslag til finalen Roma-Lazio


De romerske øjne vil ikke være rettet mod Wembley denne weekend. Mens resten af Europa ser frem til lørdagens Champions League-finale mellem Dortmund og Bayern i London, har indbyggerne i den italienske hovedstad deres egen finale at bekymre sig om. Mindre end 24 timer efter Tysklands bedste hold tørner sammen på fremmed jord, genoptager Roms to største klubber fjendtlighederne på deres fælles hjemmebane, Stadio Olimpico.

Det er ikke et derby som alle andre. Roma og Lazio har mødt hinanden mere end 150 gange i løbet af de seneste 80 år, men aldrig før har de to klubber stået over for hinanden i en Coppa Italia-finale. For begge hold er der til og med en plads i Europa på spil, eftersom ingen af klubberne kvalificerede sig gennem Serie A. Gazzetta dello Sports Stefano Cieri overdrev en smule, da han beskrev dette som "det vigtigste Rom-derby i historien", men ikke meget.

Der er allerede opstået en vis bekymring for den offentlige sikkerhed i forbindelse med kampen, efter at begge ligaopgør mellem de to klubber i denne sæson blev skæmmet af gadekampe mellem tilhængerne. Over 1.000 politibetjente vil være klar på og uden for Stadio Olimpico søndag, men de lokale myndigheder er alligevel bekymret for uroligheder langt væk fra stadion efter kampen. For at gøre det hele endnu mere kompliceret, finder borgmestervalget sted samme dag i Rom.

Ud fra et fodboldmæssigt synspunkt ser det i det mindste ud til, at Roma har evnet at holde fokus. Beslutningen om at rebrande klubbens logo afstedkom et par klagesange, samtidig med at rygterne om, at Milan-træner Massimiliano Allegri overtager posten som træner i løbet af sommeren, fortsat svirrer over Den Evige Stad. De to historier bør dog få endnu mindre indflydelse på søndagens kamp end Francesco Tottis møde med Paven onsdag i selskab med den midlertidige træner, Aurelio Andreazzoli.

Lazio-ejer Claudio Lotito mødtes også med pave Frans under den samme ceremoni i Vatikanet, men bortset fra den skadede Louis Saha var hans spillere ikke i stand til at deltage. Det skyldtes, at Lotito havde sendt dem langt væk på en ugelang træningstur til den lille og relativt afskårede umbriske by Norcia.

Lotitos beslutning blev ikke modtaget vel i første omgang - hverken hos spillerne eller hos træner Vladimir Petkovic - men hans valg kan skyldes simpel overtro. Lazio trænede i Norcia før sin derbysejr i april 2009 og sin Coppa Italia-finalesejr over Sampdoria en måned senere. I 2010 besøgte spillerne så igen byen under Edy Rejas regime, og efterfølgende sikrede holdet de point, der gjorde, at den truende nedrykning blev afværget.

Lazio har gjort sit bedste for at gennemføre træningerne langt væk fra nysgerrige blikke i Norcia, men det er kommet ud, at Miroslav Klose har trænet med førsteholdet og forventes at starte inde søndag aften. Han har scoret to gange i sine hidtil fire Rom-derbyer, men er næppe det bedste valg som målscorer. Klose bankede fem kasser ind mod Bologna tidligere på måneden, men har derudover ikke fundet nettet i 14 kampe.

Ingen af de ellers oplagte målscoringskandidater kan siges at være i forrygende form. Pablo Osvaldo er topscorer i Roma med 17 mål i alle turneringer, men han forventes ikke at starte inde. Erik Lamela har 15 kasser under bæltet, men kun én i de seneste syv kampe. Ikke desto mindre har de seneste opgør mellem klubberne kastet en hel del mål af sig, og jeg anbefaler, at man spiller på over 2.5 mål til odds 1.80.

Odds 2.30 på at der uddeles et rødt kort, frister ganske meget; der har været otte udvisninger i de seneste fem indbyrdes opgør. Jeg læner mig også mod den overbevisning, at Lazio ender med at snuppe trofæet til odds 2.20. Biancocelesti har vundet tre af de seneste fire Rom-derbyer og spillede uafgjort i det seneste. De havde nok også vundet den kamp, hvis Hernanes havde scoret på sit straffe tidligt i anden halvleg, da hans hold allerede var foran med 1-0. 

Resultattip: Lazio 2-1 Roma


Klik her for at spille på Coppa Italia-finalen mellem Roma og Lazio hos Unibet