Coppa Italia: Optakt og spilforslag til kvartfinalen Fiorentina-Roma


Fiorentina fik en mageløs start på Serie A-sæsonen, men kommer ikke desto mindre med to nederlag i bagagen (Pescare hjemme og Udinese ude) ligesom Roma, der efter den smukke sejr hjemme mod Milan faldt helt sammen mod Napoli og Catania.


Seneste nyt fra omklædningsrummene


Montella har flere gange udtalt, at Coppa Italia er et af de primære mål i sæsonen, og derfor vil han næppe rotere meget i kampen onsdag aften i Firenze.


Neto får sandsynligvis genvalg på kassen på trods af sit store drop mod Udinese, og angrebsduoen Jovetic-Ljajic skal give Violas offensiv kvalitet.


Hos Roma er Zeman igen havnet i orkanens øje - både på grund af de to nederlag, der har fjernet Roma fra Champions League-pladserne, og på grund af trænerens 117. fravalg af De Rossi, der mere og mere ligner en spiller, der er på vej væk.


Derfor regner vi ikke med mange ændringer i Romas start-11'er, hvor Stekelenburg muligvis starter på mål, mens Destro får en startplads i angrebet.


Totti misser kampen efter sin skade mod Catania, og kaptajnen bliver sandsynligvis heller ikke klar til kampen mod Inter i den kommende weekend.


Form


Fiorentina har godt nok tabt to kampe i træk, men har ikke spillet dårligt. I kampene mod henholdsvis Pescara og Udinese havde Viola bolden meget og fik mange skud på mål. Holdets generelle form er med andre ord fin.


Roma virker derimod som et hold, der endnu ikke er vendt tilbage fra juleferie, og Giallorossi betaler ligesom i begyndelsen af sæsonen dyrt for alt for mange forsvarskiks.


Seneste indbyrdes opgør


I ligaen spillede Zemans Roma en af sæsonens smukkeste kampe, da man knuste Fiorentina 4-2 på Olimpico. I sidste sæson var det dog Fiorentina, der vandt begge indbyrdes opgør (3-0 på Franchi og 2-1 på Olimpico).


Dom


Oddset er ganske godt på Roma-sejr (3.45), og der ikke er meget tro på, at Roma kan score på Fiorentinas hjemmebane (4.00).


Fiorentina giver odds 19.00 på at komme tilbage efter at have været bagud efter første halvleg, mens det tilsvarende odds på Roma er 30.00.