DBU Pokalen, 3. runde: Østjysk pokaldyst tegner tæt


AC Horsens 2.70 Uafgjort 3.40 Randers FC 2.40 (Kickoff torsdag 20:00)


Pokalturneringer lever af David vs. Goliat-dysten, dvs. den lille mod den store, og den mere eller mindre mikroskopiske chance for sensationen, der kan redde en hel klubs sæson og måske skrive den ind i historiebøgerne. Onsdag aften byder DBU Pokalens tredje runde dog på et umiddelbart tæt og ganske uforudsigeligt opgør mellem de to østjyske klubber AC Horsens og Randers FC.

I sidste sæson spillede de to klubber begge i landets bedste række, men efter sidste spillerunde stod det klart, at Den Gule Fare fra Horsens måtte tage turen ned i 1. Division. Randers FC derimod imponerede som oprykker og erobrede bronze i Superligaen med cheftræner Colin Todd (billedet) ved roret.

Hestene er kommet noget haltende fra start i denne sæson og ligger efter ni runder nummer syv i Superligaen med 12 point og en resultatstatistik, der hedder 3-3-3 (på udebane 1-2-1). De lyseblå vandt flot 3-2 i fredags på eget græs mod et ellers formstærkt AaB-hold og stiller forståeligt nok op som lille favorit på trods af status som udebanehold torsdag aften.

Værterne har fået en fin, men ikke fejlfri start på livet i 1. Division, hvor ACH pt. ligger nummer to efter ni runder. Silkeborg, den anden nedrykker, er to point efter, men har spillet en kamp mindre. De gulklædte østjyder har vundet seks kampe og har tabt tre, hvoraf de to nederlag er kommet på hjemmebane. Senest vandt holdet en vigtig udekamp i Brønshøj med 2-1.

Det er aldrig blevet til Randers-sejr over Horsens på udebane i Superligaen, og generelt bliver der scoret meget få mål, når de to klubber mødes i ligasammenhæng; tre scoringer er det blevet til i de seneste seks indbyrdes opgør i Superligaen, hvoraf det seneste endte med en 1-0-sejr til ACH tilbage i april i Horsens.

Fire af de fem seneste indbyrdes ligakampe i Horsens er endt uafgjort, og det er også det resultat, vi satser på torsdag til det glimrende odds 3.40. Desuden satser vi på, at der bliver scoret under 2.5 mål til odds 2.10. Til dem med is i maven anbefaler vi at sætte en mønt på uafgjort ved pausen og uafgjort efter 90 minutter til odds 5.25.

Den Gule Fare slog i første runde af pokalturneringen Ringkøbing overbevisende med 5-0, mens det i anden runde blev til et mere beskedent 3-1-resultat mod Thisted FC. Randers FC træder først ind i turneringen i tredje runde.
 

Spilforslag:
Den forsigtige: Sats på, at kampen ender uafgjort efter 90 minutter til odds 3.4
Den frække: Sats på X/X i Halvleg/Fuldtid til odds 5.25


Klik her for at spille på DBU Pokalen hos Unibet