DBU Pokalen, kvartfinale: Flyvende Hobro er klar til at straffe Tigrene fra Nordsjælland


Hobro 4.40 Uafgjort 3.75 FC Nordsjælland 1.73 (Kickoff mandag 21:00)


Jonas Dal Andersens Hobro-hold står mandag aften over for sæsonens hidtil største udfordring, når de forsvarende sølvvindere fra Superligaen, FC Nordsjælland, kigger forbi det jyske. Hjemmeholdet har dog ingen grund til at gå til opgaven med bøjede nakker efter en noget nær sensationel sæson hidtil.

Hobro ligger i skrivende stund som suveræn nummer ét i landets næstbedste række med seks point ned til nummer to, AC Horsens, og en kamp i baghånden. Især hjemme på DS Arena har holdet været helt suverænt med otte sejre i lige så mange kampe og en målscore på 21-7.

Kasper Hjulmands mandskab er efter en katastrofal sæsonstart ved at have samlet nok point sammen til at kunne begynde at kravle opad i Superligaen, hvor Tigrene fra Farum fortsat befinder sig lige under nedrykningsstregen. FCN har dog kun tre point op til bronzepladsen, så den nuværende placering er næppe noget, der bekymrer spillere og ledere i nævneværdig grad.

Gæsterne har udtaget en stærk trup, der ikke indikerer, at Kasper Hjulmand (billedet herover) på nogen måde tager let på opgaven, hvilket man ellers ofte ser i pokalturneringen, når klubberne fra landets bedste række skal møde hold fra de lavere rækker.

Hobro har indtil videre på ganske imponerende vis slået Skagen IK (4-0), Kolding (5-0), Nykøbing FC (2-0) og senest FC Fredericia (1-0) ud af DBU Pokalen og har således endnu ikke lukket mål ind. På sin vej til kvartfinalen har FCN slået Næsby (2-0) og senest FC Midtjylland (3-1).

Det lugter unægtelig af et sandt pokaldrama mandag aften i Hobro, hvor hjemmeholdet vil blive båret frem af de lokale tilhængere, der i større og større tal indfinder sig på tribunerne på DS Arena. Ethvert tilløb til arrogance fra gæsternes side vil sandsynligvis blive straffet af værterne, der torsdag smadrede Lyngby 3-0 på den samme bane. X'et til odds 3.75 ligner god spilværdi.
 

Spilforslag:
Sats på, at den ordinære kamp ender uafgjort til odds 3.75


Klik her for at spille på DBU Pokalen hos Unibet!