DBU Pokalen: Optakt til finalen Randers FC-Esbjerg


Randers FC 2.55 Uafgjort 3.30 Esbjerg 2.65 (Kickoff torsdag kl. 15:00)


Den står på jysk pokalfest i landets hovedstad Kristi Himmelfartsdag, når Hestene fra Randers FC og de blåhvide fra Esbjerg tørner sammen i Parken. Helt usædvanligt er det, at der er tale om de to hold, der er rykket op i landets bedste række i denne sæson, og begge klubber forventes at tage et femcifret antal tilhængere med sig østpå.

Både RFC og EfB har gjort det rigtig godt efter klubbernes tilbagevenden til landets bedste række. Mens efteråret tilhørte RFC, så har EfB ramt noget nær topformen her i foråret, hvor vestjyderne er gået fra at være nedrykningskandidater til nu at have mulighed for at sætte sig på den Europa League-givende fjerdeplads. EfB har Superligaens næstbedste defensiv efter de nykårede danske mestre fra FC København. Blot 29 mål er der gået ind i 30 ligakampe, og hele 15 gange clean sheet er det blevet til.

RFC kom i weekenden tilbage på sporet efter en formnedgang med en 1-0-sejr hjemme over kriseramte AGF, og det var ligeledes vigtigt for holdet, at topscorer Ronnie Schwartz igen fandt vej til nettet. Forinden var gået fire ligakampe, hvor Hestene måtte gå målløse fra banen. Det er kun torsdagens modstander, EfB (30), og AC Horsens (27), der har scoret færre mål end RFC (33) i denne sæsons Superliga. Med de tre point mod AGF tilbageerobrede RFC tredjepladsen fra AaB.

"Vi er klar til at tage til hovedstaden og vinde den pokalfinale", siger den tilbagevendte RFC-anfører, Christian Keller, til klubbens hjemmeside og fortsætter:

"Vi har slået Esbjerg i pokalfinalen før (i 2006, red.), så vi slår dem bare igen. Vi har spillet mod dem mange gange, og vi har en god statistik mod dem, og den har vi tænkt os at følge op på". 

Ganske rigtigt har RFC klaret sig rigtig fint mod Esbjerg siden den første indbyrdes Superliga-kamp i 2004. Ni sejre er det blevet til, mens EfB har vundet fem. Syv er endt uafgjort. I sidste måned gik det dog helt galt for randrusianerne, da holdet tabte 0-4 i Esbjerg. Det er dog den eneste EfB-sejr i de seneste otte indbyrdes ligakampe.

På vejen til finalen har Colin Todds mandskab besejret Aalborg Freja, Næstved BK, Vejle Boldklub Kolding, FC Midtjylland og AC Horsens. Det er interessant at notere sig, at RFC endnu ikke har vundet en kamp i pokalturneringen med mere end ét måls margin.

Jess Thorups tropper er avanceret på bekostning af Viborg FF (efter straffespark), Esbjerg IF 92, AaB (efter straffespark), Lyngby og Brøndby (efter forlænget spilletid), og som det fremgår, har det heller ikke ligefrem været en uproblematisk vej til finalen for vestjyderne. 

Det vil komme meget bag på os, hvis det ender med en målfest torsdag eftermiddag i Parken. Under 2.5 mål giver odds 1.62, hvilket siger noget om forventningerne til de to holds offensive evner - eller manglen på samme. Det er også værd at bemærke, at de to mandskaber meget vel kan finde på at spekulere i uafgjort, hvis X'et holder langt hen i kampen. Med udsigt til forlænget spilletid er der ikke umiddelbart grund til at satse hele butikken for at vinde det prestigefyldte trofæ.
 

Spilforslag:
Sats på, at kampen ender uafgjort til odds 3.30


Klik her for at spille på pokalfinalen mellem RFC og EfB hos Unibet