Ed Malyons sikre spil: Colon tæsker Cerro i Copa Sudamericana



Efter gårsdagens tur til Italien vender vi igen snuden mod Sydamerika og kigger på kontinentets næstvigtigste klubturnering, Copa Sudamericana.

CONMEBOL's pendant til Europa League er nået til 1/8-finalerne, og ligesom ved alle andre turneringer af denne art bliver man nødt til at tage højde for ... ja, højde, klima og ligaform, før man spiller. I aftenens kamp mellem Argentinas Colón de Santa Fe og Cerro Porteño fra Paraguay er der ikke den store grund til at spekulere over omgivelserne og antallet af meter over havet. Man kan i stedet tage kampen ovenfra og ned, og begge hold hjælper os ved at stille op med stærkeste hold.

Cerro Porteño er en af Paraguays største klubber, og derfor taber man ikke mange kampe derhjemme, men når det kommer til kampene uden for landets grænser, så begynder det at knibe - ligesom det gør for deres lokale konkurrenter - på grund af fraværet af åndeløse højder eller sydende varme.

Colón har fordelen af at spille i den næststærkeste liga på kontinentet, og derfor regner de, i lighed med de fleste argentinske hold, sig selv for at være favoritter i størstedelen af hjemmebanekampe på den internationale scene - simpelthen på grund af kvaliteten i truppen. Selvom det måske er en lidt arrogant tilgang, har Colón et hold, der er fuld af klasse, og som kan være med i kampen om den nationale titel, hvis ikke man bliver skubbet ud af kurs af midtugekampene i Paraguay, Ecuador og så videre.

Cerro er et godt hold, men de satser som oftest på, at én spiller, Jonny Fabbro, giver holdet lige det ekstra. Colón derimod kan læne sig op af stjernen Lucas Mugni, det dræbende angrebspar Ruben Ramirez og Emmanuele Gigliotti samt et par andre spillere, der ikke ville være fremmedelementer på kontinentets bedste hold.

Colón burd vinde denne kamp på grund af sin klasse, og odds 1.75 på hjemmesejren ser gangske fint ud inden den ganske åbne kamp. Værternes seneste otte kampe har budt på mål fra begge hold, hvilket kunne være fristende at spille på ved siden af sejren til Los Santafesinos på Elefantkirkegården - det charmerende navn på klubbens stadion.