Ed Malyons sikre spil: Port Vale er et spil værd



Oxford United begyndte igen League Two som en af oprykningsfavoritterne, og efter holdet vandt sine første tre kampe, så Chris Wilders mandskab ud til at have alting under kontrol.

Siden da er holdet faldet fra hinanden, og klubben er faldet ned gennem rækken med kurs mod nedrykningszonen. Holdet tabte seks kampe i træk, før man fik en smule styr på tingene med en sejr over et ligeledes kriseramt Wimbledon-hold samt en respektabel uafgjort mod førerholdet Gillingham. Holdet er nu kun et par pladser over stregen, og ikke engang en cupsejr over Swindon Town har formildet de vrede tilhængere, og Wilders job er begyndt at se truet ud.

Med andre ord: En svær udekamp er ikke ligefrem det, som The Us har brug for. De rejser i aften til Vale Park, og det kræver held, hvis de skal have noget som helst med sig fra Staffordshire. Efter at have tabt to af sine første tre kampe i denne sæson er Port Vales formkurve gået den modsatte vej i forhold til aftenens modstanders. Holdet er pt. ubesejret i fire kampe, og i den seneste kamp viste holdet, hvorfor det går så godt i øjeblikket.

To mål fra Tom Pope skaffede Vale en sikker sejr over Exeter på St. James' Park, og målene skaffede angriberen yderligere afstand ned til de næste på listen over topscorere i League Two. Han scorede kun fem mål i 41 kampe i sidste sæson, så det har været lidt af en revanche for den 27-årige spiller, der har været en vigtig brik i holdets opstigning mod andenpladsen i rækken.

Oxfords primære offensive trussel er James Constable, der har gjort klubbens fans glade ved at afvise en forgyldt transfer til ærkerivalerne og nuværende League One-oprykningskandidater Swindon Town. Han har scoret 71 mål i 171 ligakampe for Oxford, men i denne sæson har hans målnæse svigtet ham, og efter otte ligaoptrædener har han fortsat sit første mål til gode.

På trods af Uniteds nylige formmæsige opsving skal de op mod et hold, hvor tingene kører på skinner. I Pope har Port Vale en forvandlet spiller i forhold til den uskarpe angriber, der var upopulær blandt tilhængerne sidste sæson. Begge holds kampe har et gennemsnit på over tre mål, så du kan forvente 90 underholdende minutter. Vores bedste spil i dag er dog at satse på, at Vale tager alle tre point til odds 1.85.