Ed Malyons sikre spil: Wolves æder Blackburn råt


To tidligere Premier League-hold i frit fald mødes fredag aften på Molineux i The Championship.

Wolverhampton Wanderers varslede en ny æra ved at hyre den tidligere FC København-succestræner Ståle Solbakken, men snarere end at "miste omklædningsrummet", som det så ofte er tilfældet for trænere, så havde han ikke omklædningsrummet i første omgang, og derfor endte det med en fyring i sidste uge.

Blackburn holdt fast i Steve Kean, selvom Rovers' tilhængere var stærkt fortørnede over træneren. Hans erstatning skulle blive den uerfarne nordmand Henning Berg, men kombinationen af ringe evner til at motivere og underpræsterende stjerner betød, at den tidligere Blackburn- og Manchester United-spiller hurtigt røg ud igen.

Mærkeligt nok gik Blackburns 'global advisor', Shebby Singh, på radioen og erklærede, at klubben ville ansætte en erfaren manager, hvorefter den unge Michael Appleton fik kontrakt. Her er tale om en mand, der siden november stod i spidsen for Blackpool, hvor det kun blev til to sejre. Uanset om det er en god eller en dårlig idé at snuppe Appleton, så er det først i dag, han er blevet Blackburn-træner, og derfor vil han ikke have tid til at få indflydelse på holdet før aftenens opgør.

Dean Saunders derimod har stået for træningen hos Wolves i denne uge. På trods af at der blev rejst et par spørgsmål om hans taktiske dispositioner i Doncaster, så vil hans muntre personlighed løfte omklædningsrummet efter den hårde Solbakken. Saunders har haft tid til at prøve nogle af sine ideer, og selvom det er tidligt i opbygningsfasen, så vil Wolves sandsynligvis opleve et boost fra deres nye træner. Med fordelen af hjemmebane satser vi på, at selvsamme Wolves snupper tre vigtige point i aften til odds 2.40.