Engelsk Ligacup: Southampton vs. Sheffield Wednesday


Southampton-assistent Andy Crosby insisterer på, at man ikke har i sinde at tage let på Sheffield Wednesday. Set i lyset af, at The Saints planlægger store udskiftninger i start-11'eren, er det vel ikke andet end en alibiudtalelse. Hampshire-klubben kommer lige fra sæsonens første sejr. 4-1 over Aston Villa gav tre kærkomne point - noget de fleste mener, var på tide. Southampton har nemlig spillet god fodbold og har fortjent flere end de tre point, der står ud for klubbens navn i Premier League.

Gæsterne har på sin side ikke oplevet mange opture på det seneste. Klubben fra stålbyen har tabt fire i streg og befinder sig på 21. pladsen i The Championship med blot syv point. En sejr tirsdag aften giver pengene 4.65 gange igen, og det vil i givet fald være holdets første sejr siden 21. august.

Det er værd at bemærke, at Sheffield Wednesday kun er gået målløse fra banen ved en enkelt anledning i løbet af sæsonens ni kampe (0-3 mod Brighton). Angriberne Gary Madine og Chris Maguire er begge aktuelle til pladser i startopstillingen mod Southampton. Træner Dave Jones må imidlertid klare sig uden Rhys McCabe, Martin Taylor og Ross Barkley.

Bedste spil:

Sats på, at begge hold scorer til odds 1.53
Sats på uafgjort efter 90 minutter til 3.85
Sats på 1-1 og 2-2 til henholdsvis 7.00 og 11.50