Europæisk fodboldopsummering: PSG får tre nemme point og styrer mod titlen


Frankrig

De havde ikke, hvad der skulle til i Champions League, men de færreste vil sige, at PSG ikke har fortjent at vinde Ligue 1 i år. Carlo Ancelottis mandskab cruisede til en 3-0-sejr over Nice søndag se herunder), hvilket betyder, at hovedstadsholdet har et forspring på ni point med blot fem runder tilbage. Marseille og Lyon vandt også, mens Lille kravlede op på fjerdepladsen. Det er dog muligvis kun midlertidigt, eftersom Saint-Etienne er storfavoritter onsdag mod Ajaccio onsdag aften.


Italien

Juventus hviler ikke på laurbærrene i Serie A: Holdets 1-0-sejr over Milan søndag gjorde, at Den Gamle Dame nu har 77 point, hvilket er 11 flere end de nærmeste forfølgere fra Napoli. Inter satte en stopper for en skidt stime med en snæver sejr over Parma - et resultat der holder drømmen om kvalifikation til Europa levende. Roma, der er Inters primære konkurrent til femtepladsen, fik kun uafgjort mod nummer sjok, Pescara. Fiorentina, der slog Torino i et rendyrket målorgie (se herunder), har nu odds 3.00 på at ende i top-3.


Spanien

Jep, de vandt igen: Barcelona havde brug for et sent mål fra Cesc Fabregas for at slå Levante, mens Real Madrid slog Betis 3-1. Underholdningen fandt man dog andetsteds denne weekend. Valencia smadrede Malaga - ikke mindst takket være vanvittige seks minutter, hvor hjemmeholdet bankede fire mål ind (se herunder). Det resultat gjorde, at Ernesto Valverdes tropper overhalede Andalusierne, og Valencia har nu odds 1.45 pån at slutte foran Champions League-deltagerne fra Sydspanien. Atletico Madrid er blot tre point efter byrivalerne takket være Falcaos sejrsmål mod Sevilla.


Tyskland

Efter 30 Bundesliga-kampe har Bayern München nu en vanvittig målscore på +75. Sydtyskerne smaskede seks ind mod Hannover i denne weekend som perfekt opvarmning til Champions League-kampen mod Barcelona i midtugen. Borussia Dortmund, der møder Real Madrid onsdag, vandt komfortabelt 2-0 mod Mainz. Bayer Leverkusen øgede forspringet til Schalke på fjerdepladsen ved at spille en fantastisk kamp mod Hoffenheim.