Fodbold-Fashionista: Kan det blive værre?


Hvor vi i første del af Fodbold-Fashionista hyldede de gode valg og den fede stil, handler det i anden og sidste del om de mere tvivlsomme valg; stadig logiske, stadig indlysende, men vi skal bare ned ad stigen i stedet for opad.

Vi skal ned til de spillere, der er lidt for selvfede og lidt for uintelligente til at forstå, at det de tror, er der fede valg, faktisk sender et helt andet signal end det, de regnede med. Ikke desto mindre passer dette valg helt fortrinligt til dem, selvom vores kvindelige moderedaktør allerede har trukket det røde kort op ad baglommen.

Som den wannabe-intellektuelle, der ikke læser bøger. Som wannabe-musikkenderen, hvis yndlingssang er med Nik & Jay. Og så naturligvis som wannabe-modedyret, der tror, at tidens tendenser er dem, man kan se i Aftenshowet.

Klæder skaber folk, siger man, men det eneste sikre signal, som dette valg sender er: Jeg har ingen venner. For hvis jeg havde haft venner, ville de have sagt "NEJ!" da jeg spurgte dem, om jeg så godt ud i det her kluns.

Dommen over dårlig stil er hård og sikkert uretfærdig, men måske skal du alligevel lige gå dit klædeskab igennem, når du har læst denne artikel.

Moderedaktøren og fodboldskribenten fælder følgende domme, når vi parrer tidens fodboldstjerner med de passende modehuse:
 

Moderedaktøren om Burberry: Der er bare for meget flashy blærerøv over det.

Jamen, så er valget enkelt: Neymar it is!
 

Moderedaktøren om Louis Vuitton: Mere kluns til den flashy blærerøv - bare ham, der er blevet lidt ældre.

Med andre ord et fodboldmodeikon på pension: David Beckham.
 

Moderedaktøren om Tom Ford: Det signalerer smart-i-en-fart og lugter lidt for meget af et overlegent, arrogant valg.

Easy: CR7. Og han har jo oven i købet de rigtige Tom Ford-briller! Hvad bliver det næste? At CR7 også vil instruere en kunstnerisk film, der kan sikre ham hans intellektuelle eftermæle? Yes sir, CR7 vil lave en melankolsk portugisisk kærlighedsfilm om en ung mand fra Madeira, der skal på sit livs rejse og ender med at finde kærligheden i form af en russisk glædespige, der omsider forstår ham.
 

Moderedaktøren om Lagerfeld: Manden er chefdesigner hos Chanel, men hans eget brand er bare som ham selv: Bindegalt!

Bindegal? Crazy? Loco? Luis Suarez er på vej! Utilfreds? Bite me…
 

Moderedaktøren om John Galliano: Total no-go efter hans Hitler-rant.

Fascisme og fashion? Paolo di Canio, naturligvis.
 

Moderedaktøren om Sloggi: Det er praktisk, solidt og alt det der, men det er bare ikke særlig sexet, vel?

Undskyld, Philipp Lahm...

Moderedaktøren om Abercrombie & Fitch: Det er rigtig nederen. Det gør man altså bare ikke! Tænk bare på deres butikker med mandlige ansatte i bar overkrop og parfume ud af højtalerne.

Mario Balotelli er heldigvis ligeglad.
 

Moderedaktøren om Lacoste: Det går folk da ikke i længere…


Ok, vi havde troet, at Rául gjorde. Eller Zidane. Eller Ronaldinho. Men så viser vi da bare et billede af en (gammel) krokodille… 
 

Moderedaktøren om Dolce & Gabbana: Wow! Kan det blive mere provins-nederen? Skal man sætte navn på det værste, mest kiksede wannabe-brand, må det være D&G.

Let’s give it up for Rooooooney - og alle de andre blege englændere. Det vil måske hjælpe, hvis du kommer fra Liverpool, Newcastle eller Manchester - bare du ikke bor i London, hvor de ved bedre. Dette er uniformen, der kan hæve dig over gennemsnittet på de kanter ... især fordi gennemsnittet ligger meget lavt.
 

Moderedaktøren om Everlast: Så ramte vi ligesom bunden. For du bruger da ikke det tøj, du har på i træningscentret, når du skal ud, vel?

Nogle gør! Fordi det er det pæne sæt træningstøj, de ejer. Så vi lader Hulk være deres talsmand. Til alle dem, der kun tænker på penge og det kortsigtede perspektiv. Altså alle dem, der er skiftet til oligark-klubber i Østeuropa, fordi de fik en stor check. Tillykke, Simon Makienok, du får lige en chance til!