Her er klubberne med det største trøjesalg


Nutidens fodboldklubber er også store firmaer, hvor ikke alt handler om det sportslige, men i høj grad også om image, marketing og omsætning.

Et internationalt marketingsbureau har undersøgt klubbernes salg af kamptrøjer og har regnet sig frem til et årligt gennemsnit. Resultatet viser, at tre af Europas storklubber, Real Madrid, Manchester United og Barcelona, sælger et godt stykke over en million kamptrøjer om året.

Lige bag trioen finder man London-klubben Chelsea med 910.000 solgte trøjer om året, og på 5. pladsen har vi den tyske storklub Bayern München med 880.000. Hårdtsatsende Manchester City fra Premier League sælger i dag 250.000 trøjer om året, men har de seneste fem år haft et snit på 175.000, hvilket gør, at klubben ligger en godt stykke efter holdene i top-10.

Således ser listen ud i sin helhed:

1) Real Madrid – 1,4 millioner solgte trøjer årligt
1)
Manchester United – 1,4 millioner
3)
Barcelona – 1,15 millioner
4)
Chelsea – 910.000
5)
Bayern München – 880.000
6)
Liverpool – 810.000
7)
Arsenal – 800.000
8)
Juventus – 480.000
9)
Inter – 425.000
10)
Milan – 350.000