Hvis din favoritserie var et fodboldhold: Mad Men FC


Er det muligt at opbygge et helt - succesfuldt - fodboldhold omkring én mand?

Umiddelbart nej, for fodbold er som bekendt en holdsport, hvor holdet i sidste ende er stjernen. På den anden side viser historien os med al tydelighed, at der er masser af eksempler på, at én spiller har været altafgørende for et mandskabs succes.

Johan Cruyff; både på det hollandske landshold i 70’erne med dets "Totalfodbold" og på klubholdene i Ajax og Barcelona var Cruyff den ubestridte leder. Som Beckenbauer hos Tyskland og Maradona hos Argentina.

At én spiller, på god tog ondt, kan gøre hele forskellen, er muligvis ikke den mest ideelle måde at sammensætte et fodboldhold på, men hvis denne opskrift er lig med succes, findes der ikke en træner i denne verden, der er villig til at smide selv den mest urimelige spiller af holdet i kollektivets navn. En tur i skammekrogen måske. Men af holdet? Aldrig.

Således forholdet sig også for Mad Men FC, der nu på sjette sæson henrykker connaisseurs og feinschmeckere verden over; anført af en spiller, der påkalder sig hele opmærksomheden, og som insisterer på at være det absolutte omdrejningspunkt for holdet. Der er aldrig to meninger, når han har sagt sin.

MMFC er et bevis på, at det i grunden er ligegyldigt, hvor fantasiløse resten af spillerne er, når blot man har ét geni. Og det har dette mandskab. Hvor mange af medspillerne på andre hold ville falde igennem på grund af fantasiløshed og manglende gennemslagskraft, er de på dette hold det perfekte supplement til holdets absolutte superstjerne.

Eller for nu at bruge cykelterminologi: 10 vandbærere og én kaptajn.

Mad Men FC stiller op i en 5-3-2-formation:
 

Målmand

Bert Cooper (Robert Morse): Lidt langsom, men sikker sidste skanse. Altid pålidelig og med stor autoritet over for sit forsvar.


Forsvar

Joan Harris (Christina Hendricks): Iøjnefaldende centerforsvarer med klare fordele i det fysiske spil. Har en evne til at kunne distrahere modstandere i nærkampene, så hun går ud som sejrherre i duellerne.
 



Peggy Olson
(Elisabeth Moss): Driftsikker forsvarer med blik for mulighederne. Ses ofte i gode rush op ad sidelinjen. Fra back-positionen god til at omstille sig lynhurtigt fra defensiv til offensiv.

Pete Campbell (Vincent Kartheiser): Effektiv, men giftig forsvarer. Har svært ved at acceptere, at han ikke er lederen i forsvaret, men snarere holdets naturlige nummer to. Kan undertiden bruge nærmest svinske metoder i sit arbejde, men er meget værdsat fordi hans spil opnår de ønskede resultater. Har en tendens til at få for mange gule kort i en sæson - og et par røde undervejs.
 



Roger Sterling
(John Slattery): Flamboyant forsvarer. En mand, der får få advarsler, til trods for at han hele tiden læner sig op ad dem. Men Sterling har mere end én gang charmeret sig fra gule kort ved at bedyre sin uskyld. En klassisk latinsk forsvarer, der kan få selv de meste svinske aktioner til at virke som deciderede uheld.

Ken Cosgrove (Aaron Staton): Tager undertiden let på opgaverne, men er en type, der kan løbe solen sort; disciplineret og derfor umiddelbart opfattet som fantasiløs, selvom det modsatte er tilfældet. Meget aktiv på Twitter og andre sociale medier - ofte under flere navne, hvoraf ikke alle er kendte.


Midtbane

Cruyff, Pele, Ronaldo. Don Draper (Jon Hamm) er dem alle: Den absolutte, ubestridte stjerne på dette mandskab. Han er strategen, afslutteren og lederen; manden der nonchalant styrer alle spillets faser. I angreb eller forsvar er det ham, der guider holdkammeraterne, og hans evne til at opnå det, han vil, er allerede verdensberømt. Ganske som Beckham er han blevet et begreb; kommunikerer klart til holdet og ved som regel altid, hvordan hver enkelt medspillers løbemønster er. Ét blik, én kommando, én aflevering. Der er sjældent langt mellem genialiteterne hos denne spiller, hvilket har vist sit udslagsgivende gang på gang. Kan også spille central angriber i kritiske situationer
.
 



Harry Crane
(Rich Sommer): Holdets svar på Javi Martinez; sjældent til stede, men stjæler øjeblikkene, når det er nødvendigt. Har et ego, der nok er større end talentet kan bære, men da han altid underlægger sig Don Drapers vilje, er han ikke desto mindre en forbilledlig holdspiller, der løser sine opgaver uden at tage de store konfrontationer.

Sally Draper (Kiernan Shipka): Vokser med opgaven og er klar til at tage mere ansvar. Nysgerrig og lærenem og med tiden nok også den naturlige afløser som spilstyrende leder. I øvrigt også den eneste på holdet, som Don Draper er villig til at overlade ansvaret til. Da MMFC ikke spiller med deciderede fløje, overtager hun yderpunkterne på begge kanter under kampen - en unik taktik, der ikke desto mindre virker, fordi hun har arvet den eminente spilforståelse fra sit fædrende ophav.


Angreb

Betty Draper Francis (January Jones): Iskold når det gælder - en rigtig centerforward, der ved hvor hun skal være. Rossi og Müller må være forbillederne, for hun er spilleren, der kender sin plads i feltet, når stikningen kommer. Har scoret mål på samlebånd og over halvdelen af gangene er de skabt via en assist fra Don Draper.
 



Megan Draper
(Jessica Paré): Beskyldes ofte for at være for svag og filme for meget. Mentalt ikke altid lige stabil, men i visse øjeblikke stadig i stand til at producere genialitet. Slet ikke så kynisk som sin makker i angrebet, men begge har det til fælles, at de er Don Draper inderligt hengivne og altid forstår, hvad det er, han vil. Det er deres virkelige berettigelse på holdet og grunden til, at det er dem, der starter inde hver gang. Megan Draper er specielt god på andenboldene - den typiske ”angriber nummer to” der nok ikke scorer så meget som spydspidsen, men som er uforlignelig til at rydde af.


Reserver
 

Michael Ginsberg (Ben Feldman): Bliver aldrig mere end en offensiv reserve. Har fantasi i sit spil, men mangler gennemslagskraft. Vil gerne være en kreativ kraft på midtbanen, men er for hæmmet til at blive den ”nye Don Draper.”
 

Paul Kinsey (Michael Gladis): Underlig, flegmatisk drømmende. Lidt af en lottokupon at skifte ind, da man aldrig rigtig ved, hvilket humør han vil være i ”på dagen”. Kan supplere midtbanen godt på sine bedste dage.
 

Sal Romano (Bryan Batt): Klassisk italiensk forsvarer, der dog endte med at være for svag i det fysiske spil. Er imidlertid god at have på banen på de tidspunkter, hvor man skal undgå advarsler for fysisk spil.
 

Henry Francis (Christopher Stanley): Lidt kedelig og fantasiløs, men med god holddisciplin. Bruges som regel som indskifter på de tidspunkter, hvor en føring skal holdes. Kan angribe fra en hængende position, men vælger som regel altid den defensive løsning.

Lane Bryce (Jared Harris): Klassisk engelsk type, hvis tid synes at være rindet ud. Har sine bedste kampe bag sig, men er ikke desto mindre yderst effektiv, hvis et resultat skal hjem. Smides som regel på banen på de tidspunkter, hvor Don Draper skal være manden, der sendes frem som angriber, og hvor der af samme grund skal dækkes af bagude.


Klik her for at læse første del af blogføljetonen 'Hvis din favoritserie var et fodboldhold'.